31.10.2016
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 402/12
Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 28. juli 2016 — JZ mod Prokuratura Rejonowa Łódź — Śródmieście (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Sąd Rejonowy dla Łodzi-Śródmieścia w Łodzi — Polen)
(Sag C-294/16) (1)
((Præjudiciel forelæggelse - præjudiciel hasteprocedure - politisamarbejde og retligt samarbejde i straffesager - rammeafgørelse 2002/584/RIA - artikel 26, stk. 1 - europæisk arrestordre - virkninger af overgivelsen - fratrækning af varigheden af varetægtsfængslingen i den fuldbyrdende medlemsstat - begrebet »varetægtsfængslet« - andre frihedsbegrænsende foranstaltninger end fængsling - husarrest kombineret med en elektronisk fodlænke - Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder - artikel 6 og 49))
(2016/C 402/15)
Processprog: polsk
Den forelæggende ret
Sąd Rejonowy dla Łodzi-Śródmieścia w Łodzi
Parter i hovedsagen
Sagsøger: JZ
Sagsøgt: Prokuratura Rejonowa Łódź — Śródmieście
Konklusion
Artikel 26, stk. 1, i Rådets rammeafgørelse 2002/584/RIA af 13. juni 2002 om den europæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne, som ændret ved Rådets rammeafgørelse 2009/299/RIA af 26. februar 2009, skal fortolkes således, at foranstaltninger såsom husarrest i ni timer i løbet af natten kombineret med en overvågning af den pågældende person ved hjælp af en elektronisk fodlænke, med en pligt til dagligt eller flere gange ugentligt at give møde på en politistation på nærmere angivne tidspunkter og med et forbud mod at ansøge om udstedelse af rejsedokumenter til udlandet, henset til arten, varigheden, virkningerne og gennemførelsen af disse foranstaltninger set under ét, i princippet ikke er begrænsende i et sådant omfang, at de har en frihedsberøvende virkning, der kan sammenlignes med den, som følger af fængsling, og således kan anses for »varetægtsfængsling« i den nævnte bestemmelses forstand, hvilket det imidlertid tilkommer den forelæggende ret at efterprøve.
(1) EUT C 296 af 16.8.2016.