26.2.2018
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 72/15
Domstolens dom (Sjette Afdeling) af 20. december 2017 — José Luís Núñez Torreiro mod AIG Europe Limited, Sucursal en España, tidligere Chartis Europe Limited, Sucursal en España og Unión Española de Entidades Aseguradoras y Reaseguradoras (Unespa) (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Audiencia Provincial de Albacete — Spanien)
(Sag C-334/16) (1)
((Præjudiciel forelæggelse - lovpligtig ansvarsforsikring for motorkøretøjer - direktiv 2009/103/EF - artikel 3, stk. 1 - begrebet »færdsel med køretøjer« - national ordning, der udelukker kørsel med motorkøretøjer på veje og områder, der ikke er »egnet til færdsel«, med undtagelse af veje eller områder, der, selv om de ikke er egnet til færdsel, alligevel er »til offentlig brug«))
(2018/C 072/19)
Processprog: spansk
Den forelæggende ret
Audiencia Provincial de Albacete
Parter i hovedsagen
Sagsøger: José Luís Núñez Torreiro
Sagsøgte: AIG Europe Limited, Sucursal en España, tidligere Chartis Europe Limited, Sucursal en España og Unión Española de Entidades Aseguradoras y Reaseguradoras (Unespa)
Konklusion
Artikel 3, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/103/EF af 16. september 2009 om ansvarsforsikring for motorkøretøjer og kontrollen med forsikringspligtens overholdelse skal fortolkes således, at den er til hinder for en national ordning såsom den i hovedsagen omhandlede, som giver mulighed for at udelukke skade, der indtræffer i forbindelse med kørsel med et motorkøretøj på veje eller områder, der ikke er »egnet til færdsel«, fra den lovpligtige forsikrings dækning med undtagelse af veje eller områder, der, selv om de ikke er egnet til færdsel, alligevel er »til offentlig brug«.
(1) EUT C 305 af 22.8.2016.