16.4.2018
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 134/6
Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 22. februar 2018 — Europa-Kommissionen mod Republikken Polen
(Sag C-336/16) (1)
((Traktatbrud - direktiv 2008/50/EF - luftkvalitet - artikel 13, stk. 1 - artikel 22, stk. 3 - bilag XI - PM10-koncentrationer i luften - overskridelse af grænseværdier i visse zoner og bymæssige områder - artikel 23, stk. 1 - luftkvalitetsplaner - »kortest mulig« overskridelsesperiode - ingen egnede foranstaltninger i luftbeskyttelsesprogrammerne - ukorrekt gennemførelse))
(2018/C 134/07)
Processprog: polsk
Parter
Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved K. Herrmann, K. Petersen og E. Manhaeve, som befuldmægtigede)
Sagsøgt: Republikken Polen (ved B. Majczyna, D. Krawczyk og K. Majcher, som befuldmægtigede)
Konklusion
1)
Republikken Polen har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til henholdsvis artikel 13, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/50/EF af 21. maj 2008 om luftkvaliteten og renere luft i Europa, sammenholdt med bilag XI hertil, og dette direktivs artikel 23, stk. 1, andet afsnit, og artikel 22, stk. 3, sammenholdt med bilag XI hertil, idet denne:
—
fra 2007 til og med 2015 har overskredet de daglige grænseværdier for koncentrationer af PM10-partikler i 35 zoner for vurdering og styring af luftkvaliteten og de årlige grænseværdier for koncentrationer af PM10-partikler i 9 zoner for vurdering og styring af luftkvaliteten
—
ikke har truffet egnede foranstaltninger i luftkvalitetsplanerne med henblik på at gøre den periode, hvor grænseværdierne for koncentrationer af PM10-partikler i luften overskrides, kortest mulig
—
har overskredet de daglige grænseværdier for koncentrationer af PM10-partikler i luften plus tolerancemargenen fra den 1. januar 2010 til den 10. juni 2011 i zonerne Radom, Pruszków-Żyrardów og Kędzierzyn-Koźle og fra den 1. januar 2011 til den 10. juni 2011 i zonen Ostrów-Kępno og
—
ikke har gennemført nævnte direktivs artikel 23, stk. 1, andet afsnit, korrekt.
2)
Republikken Polen betaler sagsomkostningerne.
(1) EUT C 343 af 19.9.2016.
Full & Egal Universal Law Academy