11.12.2017
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 424/10
Domstolens dom (Niende Afdeling) af 19. oktober 2017 — Hansruedi Raimund mod Michaela Aigner (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Oberster Gerichtshof — Tyskland)
(Sag C-425/16) (1)
((Præjudiciel forelæggelse - intellektuel og industriel ejendomsret - EU-varemærker - forordning (EF) nr. 207/2009 - artikel 96, litra a) - krænkelsessøgsmål - artikel 99, stk. 1 - gyldighedsformodning - artikel 100 - modkrav om ugyldighed - forholdet mellem et krænkelsessøgsmål og et modkrav om ugyldighed - procesautonomi))
(2017/C 424/14)
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Oberster Gerichtshof
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Hansruedi Raimund
Sagsøgt: Michaela Aigner
Konklusion
1)
Artikel 99, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 af 26. februar 2009 om EU-varemærker skal fortolkes således, at der i et krænkelsessøgsmål, der er indgivet for en EU-varemærkedomstol i overensstemmelse med denne forordnings artikel 96, litra a), ikke kan afsiges dom om frifindelse på grundlag af en absolut ugyldighedsgrund, såsom den, der er fastsat i den nævnte forordnings artikel 52, stk. 1, litra b), uden at denne domstol har givet medhold i modkravet om ugyldighed fremsat af sagsøgte i dette krænkelsessøgsmål i henhold til samme forordnings artikel 100, stk. 1, på grundlag af samme ugyldighedsgrund.
2)
Bestemmelserne i forordning nr. 207/2009 skal fortolkes således, at de ikke er til hinder for, at en EU-varemærkedomstol kan afsige dom om frifindelse i et krænkelsessøgsmål i henhold til denne forordnings artikel 96, litra a), på grundlag af en absolut ugyldighedsgrund, såsom den, der er fastsat i den nævnte forordnings artikel 52, stk. 1, litra b), selv om afgørelsen vedrørende modkravet om ugyldighed, der er fremsat i henhold til samme forordnings artikel 100, stk. 1, på grundlag af samme ugyldighedsgrund, ikke er blevet endelig.
(1) EUT C 402 af 31.10.2016.