15.4.2019
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 139/8
Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 28. februar 2019 — Rådet for Den Europæiske Union mod Growth Energy, Renewable Fuels Association, Commission européenne og ePURE, de Europese Producenten Unie van Hernieuwbare Ethanol
(Sag C-465/16 P) (1)
(Appel - dumping - gennemførelsesforordning (EU) nr. 157/2013 - import af bioethanol med oprindelse i Amerikas Forenede Stater - endelig antidumpingtold - dumpingmargen fastsat landsdækkende - annullationssøgsmål - repræsentative sammenslutninger for ikke-eksporterende producenter og forhandlere/blandingsproducenter - søgsmålskompetence - umiddelbart berørt - individuelt berørt)
(2019/C 139/05)
Processprog: engelsk
Parter
Appellant: Rådet for Den Europæiske Union (ved S. Boelaert, som befuldmægtiget, bistået af avocată N. Tuominen)
De andre parter i appelsagen: Growth Energy, Renewable Fuels Association (ved advocaat P. Vander Schueren, bistået af avocats N. Mizulin og M. Peristeraki), Europa-Kommissionen (ved T. Maxian Rusche og M. França, som befuldmægtigede) og ePURE, de Europese Producenten Unie van Hernieuwbare Ethanol (ved avocats O. Prost og A. Massot)
Konklusion
1)
Dommen afsagt af Den Europæiske Unions Ret den 9. juni 2016, Growth Energy og Renewable Fuels Association mod Rådet (T-276/13, EU:T:2016:340), ophæves, undtagen for så vidt som den frifandt Rådet i det søgsmål, der blev anlagt af Growth Energy og Renewable Fuels Association individuelt som berørte parter i sagen.
2)
Annullationssøgsmålet fra Growth Energy og Renewable Fuels Association afvises fra realitetsbehandling, for så vidt som disse anlagde dette søgsmål i deres egenskab af repræsentanter for interesserne hos de amerikanske bioethanolproducenter i stikprøven.
3)
Sagen hjemvises til Retten, for at denne kan træffe afgørelse i annullationssøgsmålet fra Growth Energy og Renewable Fuels Association, for så vidt som disse anlagde søgsmålet i deres egenskab af repræsentanter for interesserne hos forhandlerne/blandingsproducenterne Murex og CHS.
4)
Afgørelsen om sagsomkostningerne udsættes.
(1) EUT C 402 af 31.10.2016.
Full & Egal Universal Law Academy