Sag C-526/16: Domstolens dom (Første Afdeling) af 31. maj 2018 — Europa-Kommissionen mod Republikken Polen (Traktatbrud — direktiv 2011/92/EU — vurdering af indvirkningen på miljøet af boringer til søgning efter eller kortlægning af skifergas — dybdeboring — udvælgelseskriterier — fastsættelse af tærskler)
C2592018DA720120180531DA00097282
Domstolens dom (Første Afdeling) af 31. maj 2018 — Europa-Kommissionen mod Republikken Polen
(Sag C-526/16) ( 1 )
»(Traktatbrud — direktiv 2011/92/EU — vurdering af indvirkningen på miljøet af boringer til søgning efter eller kortlægning af skifergas — dybdeboring — udvælgelseskriterier — fastsættelse af tærskler)«2018/C 259/09Processprog: polsk
Parter
Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved M. Owsiany-Hornung, D. Milanowska og C. Zadra, som befuldmægtigede)
Sagsøgt: Republikken Polen (ved B. Majczyna, D. Krawczyk, M. Orion Jędrysek, H. Schwarz og K. Majcher, som befuldmægtigede)
Konklusion
1)
Republikken Polen har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 2, stk. 1, og artikel 4, stk. 2 og 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet samt bilag II og III til dette direktiv, idet den har undtaget projekter til søgning efter eller kortlægning af forekomster af skifergas ved boringer med en dybde på indtil 5000 meter fra proceduren til vurdering af, om en miljøkonsekvensvurdering er nødvendig, med undtagelse af boringer med en dybde på mindst 1000 meter i vandindvindingsområder, områder med beskyttede indre farvande og i områder, der er omfattet af naturbeskyttelsesordninger, såsom nationalparker, naturreservater, naturparker og Natura 2000-områder, og deres omgivelser.
2)
Republikken Polen bærer sine egne omkostninger og betaler de af Europa-Kommissionen afholdte omkostninger.
( 1 ) – EUT C 14 af 16.1.2017.
Full & Egal Universal Law Academy