26.2.2018
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 72/25
Domstolens dom (Første Afdeling) af 20. december 2017 — Hamamatsu Photonics Deutschland GmbH mod Hauptzollamt München (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Finanzgericht München — Tyskland)
(Sag C-529/16) (1)
((Præjudiciel forelæggelse - den fælles toldtarif - toldkodeks - artikel 29 - toldværdiansættelse - grænseoverskridende transaktioner mellem forbundne virksomheder - forudgående aftale vedrørende afregningspriser - aftalt afregningspris, der består af et tidligere faktureret beløb og en standardregulering, der foretages efter udløbet af opgørelsesperioden))
(2018/C 072/33)
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Finanzgericht München
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Hamamatsu Photonics Deutschland GmbH
Sagsøgt: Hauptzollamt München
Konklusion
Artikel 28-31 i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 82/97 af 19. december 1996, skal fortolkes således, at de ikke tillader, at en aftalt transaktionsværdi, der består af dels et tidligere faktureret og anmeldt beløb, dels en standardregulering, der foretages efter udløbet af opgørelsesperioden, lægges til grund som toldværdi, uden at det er muligt at vide, om reguleringen ved opgørelsesperiodens udløb skal ske i opadgående eller nedadgående retning.
(1) EUT C 30 af 30.1.2017.