Sag C-531/16: Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 17. maj 2018 — Šiaulių regiono atliekų tvarkymo centras og »Ecoservice projektai« UAB, tidligere »Specializuotas transportas« UAB (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Lietuvos Aukščiausiasis Teismas — Litauen) (Præjudiciel forelæggelse — direktiv 2004/18/EF — fremgangsmåder med hensyn til indgåelse af offentlige bygge- og anlægskontrakter og tjenesteydelseskontrakter — tilknytning mellem tilbudsgivere, der har afgivet uafhængige tilbud i den samme procedure — tilbudsgivernes, den ordregivende myndigheds og den nationale rets forpligtelser)
C2402018DA320120180517DA00043242
Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 17. maj 2018 — Šiaulių regiono atliekų tvarkymo centras og »Ecoservice projektai« UAB, tidligere »Specializuotas transportas« UAB (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Lietuvos Aukščiausiasis Teismas — Litauen)
(Sag C-531/16) ( 1 )
»(Præjudiciel forelæggelse — direktiv 2004/18/EF — fremgangsmåder med hensyn til indgåelse af offentlige bygge- og anlægskontrakter og tjenesteydelseskontrakter — tilknytning mellem tilbudsgivere, der har afgivet uafhængige tilbud i den samme procedure — tilbudsgivernes, den ordregivende myndigheds og den nationale rets forpligtelser)«2018/C 240/04Processprog: litauisk
Den forelæggende ret
Lietuvos Aukščiausiasis Teismas
Parter i hovedsagen
Sagsøgere: Šiaulių regiono atliekų tvarkymo centras og »Ecoservice projektai« UAB, tidligere »Specializuotas transportas« UAB
Procesdeltagere:»VSA Vilnius« UAB, »Švarinta« UAB, »Specialus autotransportas« UAB og »Ecoservice« UAB
Konklusion
Artikel 2 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/18/EF af 31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter skal fortolkes således, at
—
i mangel af en udtrykkelig retsforskrift eller en specifik betingelse i udbudsbekendtgørelsen eller i de betingelser, der regulerer vilkårene for tildeling af en offentlig kontrakt, påhviler der ikke de tilknyttede tilbudsgivere, som afgiver særskilte bud i den samme udbudsprocedure, en pligt til af egen drift at fremsætte oplysninger til den ordregivende myndighed om deres indbyrdes tilknytning
—
den ordregivende myndighed er, når den er i besiddelse af oplysninger, der rejser tvivl om, hvorvidt visse tilbudsgiveres bud er selvstændige og uafhængige, forpligtet til ved i givet fald at anmode disse tilbudsgivere om yderligere oplysninger at efterprøve, om deres bud rent faktisk er selvstændige og uafhængige. Såfremt det viser sig, at disse bud ikke er selvstændige og uafhængige, er artikel 2 i direktiv 2004/18 til hinder for, at kontrakten tildeles tilbudsgivere, der har afgivet et sådant bud.
( 1 ) – EUT C 6 af 9.1.2017.
Full & Egal Universal Law Academy