22.1.2018
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 22/15
Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 23. november 2017 — Gasorba SL, Josefa Rico Gil og Antonio Ferrándiz González mod Repsol Comercial de Productos Petrolíferos SA (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunal Supremo — Spanien)
(Sag C-547/16) (1)
((Konkurrence - artikel 101 TEUF - aftale mellem virksomheder - forretningsrelationer mellem tankstationsoperatører og olieselskaber - langvarig eksklusiv købsaftale vedrørende brændstoffer - beslutning, hvorved Europa-Kommissionen erklærer en virksomheds tilsagn bindende - omfanget af nationale domstoles binding til en beslutning om tilsagn fra Kommissionen - artikel 9, stk. 1, og artikel 16, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1/2003))
(2018/C 022/19)
Processprog: spansk
Den forelæggende ret
Tribunal Supremo
Parter i hovedsagen
Sagsøgere: Gasorba SL, Josefa Rico Gil og Antonio Ferrándiz González
Sagsøgt: Repsol Comercial de Productos Petrolíferos SA
Konklusion
Artikel 16, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 af 16. december 2002 om gennemførelse af konkurrencereglerne i artikel [101 TEUF] og [102 TEUF] skal fortolkes således, at en beslutning om tilsagn, der er vedtaget af Europa-Kommissionen vedrørende visse aftaler mellem virksomheder i henhold til forordningens artikel 9, stk. 1, ikke er til hinder for, at de nationale domstole kan foretage en undersøgelse af, om de pågældende aftaler er i overensstemmelse med konkurrencereglerne, og i givet fald kan fastslå, at aftalerne er ugyldige i henhold til artikel 101, stk. 2, TEUF.
(1) EUT C 22 af 23.1.2017.