Sag C-566/16: Domstolens dom (Femte Afdeling) af 17. maj 2018 — Dávid Vámos mod Nemzeti Adó- és Vámhivatal Fellebbviteli Igazgatósága (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Nyíregyházi Közigazgatási és Munkaügyi Bíróság — Ungarn) (Præjudiciel forelæggelse — det fælles merværdiafgiftssystem — direktiv 2006/112/EF — artikel 282-292 — særordning for små virksomheder — fritagelsesordning — pligt til at vælge at anvende særordningen i referencekalenderåret)
C2402018DA410120180517DA00054141
Domstolens dom (Femte Afdeling) af 17. maj 2018 — Dávid Vámos mod Nemzeti Adó- és Vámhivatal Fellebbviteli Igazgatósága (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Nyíregyházi Közigazgatási és Munkaügyi Bíróság — Ungarn)
(Sag C-566/16) ( 1 )
»(Præjudiciel forelæggelse — det fælles merværdiafgiftssystem — direktiv 2006/112/EF — artikel 282-292 — særordning for små virksomheder — fritagelsesordning — pligt til at vælge at anvende særordningen i referencekalenderåret)«2018/C 240/05Processprog: ungarsk
Den forelæggende ret
Nyíregyházi Közigazgatási és Munkaügyi Bíróság
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Dávid Vámos
Sagsøgt: Nemzeti Adó- és Vámhivatal Fellebbviteli Igazgatósága
Konklusion
EU-retten skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for en national bestemmelse, som udelukker anvendelsen af en national særordning for pålæggelse af merværdiafgift, der fastsætter en fritagelse for små virksomheder — vedtaget i henhold til bestemmelserne i afsnit XII, kapitel 1, afdeling 2, i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem — på en afgiftspligtig person, der opfylder alle de materielle betingelser, men som ikke har benyttet muligheden for at vælge at anvende denne ordning på tidspunktet for sin anmeldelse af den økonomiske virksomheds påbegyndelse til skatte- og afgiftsmyndighederne.
( 1 ) – EUT C 104 af 3.4.2017.
Full & Egal Universal Law Academy