19.9.2016
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 343/17
Domstolens kendelse (Femte Afdeling) af 5. juli 2016 — Banco Popular Español SA og PL Salvador SARL mod Maria Rita Giraldez Villar og Modesto Martínez Baz (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Juzgado de Primera Instancia no 11 de Vigo — Spanien)
(Sag C-7/16) (1)
((Præjudiciel forelæggelse - artikel 99 i Domstolens procesreglement - direktiv 93/13/EØF - urimelige kontraktvilkår - overdragelse af fordring - debitors ret til afvikling af denne gæld - betingelserne for udøvelse af en sådan ret))
(2016/C 343/26)
Processprog: spansk
Den forelæggende ret
Juzgado de Primera Instancia no 11 de Vigo
Parter i hovedsagen
Sagsøgere: Banco Popular Español SA og PL Salvador SARL
Sagsøgte: Maria Rita Giraldez Villar og Modesto Martínez Baz
Konklusion
Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler skal fortolkes således, at det ikke finder anvendelse på en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, vedrørende retten til for en debitor til en fordring, som fordringshaver har overdraget til tredjemand, at indfri sin gæld ved til denne tredjemand at tilbagebetale den pris, som tredjemand har betalt for denne overdragelse.
(1) EUT C 118 af 4.4.2016.