29.1.2018
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 32/5
Domstolens kendelse (Ottende Afdeling) af 16. november 2017 — Instituto de Financiamento da Agricultura e Pescas, IP mod Maxiflor — Promoção e Comercialização de Plantas, Importação e Exportação, Lda (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Supremo Tribunal Administrativo — Portugal)
(Sag C-491/16) (1)
((Præjudiciel forelæggelse - artikel 53, stk. 2, og artikel 99 i Domstolens procesreglement - forordning (EF) nr. 1260/1999 - forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 - artikel 3, stk. 1 - Beskyttelse af Den Europæiske Unions finansielle interesser - begrebet »flerårigt program« - anvendelsesområde))
(2018/C 032/07)
Processprog: portugisisk
Den forelæggende ret
Supremo Tribunal Administrativo
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Instituto de Financiamento da Agricultura e Pescas, IP
Sagsøgt: Maxiflor — Promoção e Comercialização de Plantas, Importação e Exportação, Lda
Konklusion
1)
Det første og det tredje spørgsmål, som er forelagt af Supremo Tribunal Administrativo (øverste domstol i forvaltningsretlige sager, Portugal), afvises.
2)
Artikel 3, stk. 1, andet afsnit, andet punktum, i forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser skal fortolkes således, at et »operationelt program« som omhandlet i artikel 9, litra f), i Rådets forordning (EF) nr. 1260/1999 af 21. juni 1999 om vedtagelse af generelle bestemmelser for strukturfondene såsom det operationelle program »Landbrug og udvikling af landdistrikter«, der blev vedtaget ved Kommissionens afgørelse nr. 1260/1999 af 21. juni 1999, ikke er omfattet af begrebet »flerårigt program« som omhandlet i den første af disse bestemmelser, medmindre programmet allerede omhandler konkrete tiltag, der skal gennemføres, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at efterprøve.
(1) EUT C 441 af 28.11.2016.