FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT
M. SZPUNAR
fremsat den 12. januar 2017 ( 1 )
Sag C-48/16
ERGO Poist’ovňa, a.s.
mod
Alžbeta Barlíková
(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Okresný súd Dunajská Streda (kredsdomstol, Dunajská Streda, Slovakiet))
»Anmodning om præjudiciel afgørelse — selvstændige handelsagenter — direktiv 86/653/EØF — artikel 11 — ret til provision — bortfald — delvis gennemførelse af en kontrakt mellem tredjemand og agenturgiver — udtrykket »ikke […] omstændigheder, som kan tilregnes agenturgiveren««
1.
Denne anmodning om en præjudiciel afgørelse fra Okresný súd Dunajská Streda (kredsdomstol, Dunajská Streda, Slovakiet) giver Domstolen anledning til at afklare en række hovedbegreber i artikel 11 i direktiv 86/653/EØF ( 2 ) vedrørende en handelsagents vederlag i en situation, hvor en kontrakt indgået mellem en agenturgiver og en tredjemand kun er delvist gennemført.
Relevante retsforskrifter
EU-ret
2.
Artikel 11 i direktiv 86/653 bestemmer:
»1.
Retten til provision kan kun bortfalde, hvis og i det omfang:
—
det godtgøres, at kontrakten mellem tredjemand og agenturgiver ikke gennemføres, og
—
[dette forhold] ikke skyldes omstændigheder, som kan tilregnes agenturgiveren.
2.
De provisionsbeløb, som handelsagenten allerede har modtaget, tilbagebetales, hvis retten hertil er bortfaldet.
3.
Stk. 1 kan ikke ved aftale fraviges til skade for handelsagenten.«
Slovakisk ret
3.
Direktiv 86/853 blev gennemført i Den Slovakiske Republiks retsorden ved § 652 ff. i Obchodný zákonník (handelslov) nr. 513/1991.
4.
§ 652, stk. 1 og 5, bestemmer:
»1) Ved handelsagenturkontrakten forpligter handelsagenten i egenskab af erhvervsdrivende sig til i agenturgiverens navn at gennemføre forretninger med henblik på indgåelse af en bestemt kontrakttype (herefter »forretninger«) eller formidle og afslutte sådanne forretninger i agenturgiverens navn og for dennes regning, og agenturgiveren forpligter sig til at betale en provision til handelsagenten.
[…]
5) Medmindre andet er fastsat i dette afsnit omfattes agenturkontrakten af bestemmelserne om formidlingskontrakten.«
5.
Endvidere bestemmer artikel 801 i Obchodný zákonník (civillovbog) (zákon č. 40/1964 Zb.) følgende:
»1) Forsikringen ophører også, såfremt præmien for den første forsikringsperiode eller engangspræmien ikke betales inden tre måneder fra den respektive frist.
2) Forsikringen ophører også, såfremt præmien for den efterfølgende forsikringsperiode ikke betales inden en måned efter forkyndelsen af forsikringsgiverens rykkerbrev for det tilfælde, at præmien heller ikke er blevet betalt inden forkyndelsen af dette rykkerbrev […]«
Faktiske omstændigheder, retsforhandlinger og præjudicielle spørgsmål
6.
Den 13. marts 2012 indgik ERGO, et forsikringsselskab, og Alžbeta Barlíková, der er henholdsvis sagsøger og sagsøgte i hovedsagen, en kontrakt benævnt »Formidlingskontrakt med bunden finansiel agent« (herefter »kontrakten«).
7.
Kontrakten bestemte, at Alžbeta Barlíková skulle udføre forsikringsformidling i egenskab af bunden finansiel agent for ERGO. »Formidling« i kontraktens forstand bestod i fremlæggelse af tilbud med henblik på indgåelse af en forsikringsaftale med tredjemand (herefter »kunden«), indgåelse af en forsikringsaftale med kunden og andre aktiviteter, som tjente til at indgå forsikringsaftalen med kunden. Alžbeta Barlíková havde mandat til at indgå og underskrive forsikringsaftaler i ERGO’s navn.
8.
Kontrakten bestemte videre, at formidlingen var sket korrekt, når kunden indbetalte præmien for den formidlede forsikring til ERGO. Alžbeta Barlíková skulle aktivt søge kunder, foretage analyser og orientere kunder.
9.
Alžbeta Barlíková skulle modtage provision for indgåelse af nye forsikringsaftaler, der bestod af en vis procentdel af forsikringsbeløbet eller årspræmien for en sådan aftale. Denne provision skulle betales forskudsvis til Alžbeta Barlíková på datoen for indgåelse af en ny forsikringsaftale på den betingelse, at den pågældende forsikringsaftale blev opretholdt, og at kunden betalte præmien i en bestemt periode på tre eller fem år. Hvis præmien ikke blev betalt i løbet af den første måned, ophørte retten til provision af den pågældende forsikringsaftale. Hvis kunden holdt op med at betale præmien, uanset årsagen, efter tre måneder fra forsikringsaftalens indgåelse, blev provisionen reduceret forholdsmæssigt.
10.
Alžbeta Barlíková skaffede ERGO flere kunder, som indgik forsikringsaftaler med forsikringsselskabet. På dette grundlag modtog hun forskudsvis betaling af provision. Da nogle kunder tre til seks måneder fra indgåelsen af en forsikringsaftale holdt op med at betale den aftalte præmie, ophørte forsikringsaftalerne i henhold til loven efter, at ERGO uden held havde sendt rykkerbreve til kunderne om betaling. Nogle af kunderne var holdt op med at betale, da de havde »mistet tilliden til sagsøgeren«.
11.
Efter forsikringsaftalernes ophør fakturerede ERGO Alžbeta Barlíková for tilbageført provision på grundlag af ovenstående bestemmelser, der udgjorde 11421,42 EUR, som Alžbeta Barlíková ikke betalte. ERGO anlagde derfor sag mod hende.
12.
Alžbeta Barlíková har i sine indlæg gjort gældende, at ophøret af de individuelle forsikringsaftaler kunne tilregnes ERGO. Efter hendes opfattelse havde ERGO behandlet kunderne urimeligt. Hun har understreget, at ERGO havde stillet dem mange spørgsmål, selv efter indgåelsen af en aftale, og havde sendt dem rykkerbreve, selv om præmien var blevet betalt. Kunderne havde følgelig mistet tilliden til ERGO som forsikringsselskab og var holdt op med at betale præmierne. Kunderne var fremkommet med sådanne udtalelser i breve til ERGO.
13.
Den forelæggende ret ønsker fastslået, om en handelsagent i medfør af artikel 11 i direktiv 86/653 har ret til at beholde allerede udbetalt provision i en sag som den, der er anlagt for denne ret.
14.
Det er i denne sammenhæng, at Okresný súd Dunajská Streda (kredsdomstol, Dunajská Streda) ved kendelse af 23. november 2015, der er indgået til Domstolen den 27. januar 2016, har stillet følgende præjudicielle spørgsmål:
»1)
Skal udtrykket »kontrakten mellem tredjemand og agenturgiver ikke gennemføres« i artikel 11 i Rådets direktiv 86/653/EØF af 18. december 1986 om samordning af medlemsstaternes lovgivning om selvstændige handelsagenter (herefter »direktiv 86/653«) fortolkes således, at det omfatter:
a)
fuldstændig manglende gennemførelse af kontrakten, og således også det tilfælde, hvor hverken agenturgiver eller tredjemand end ikke delvist leverer de i kontrakten fastsatte ydelser, eller
b)
også delvis gennemførelse af kontrakten, og således eksempelvis hvis den fastsatte omsætning ikke nås, eller i givet fald hvis kontrakten ikke opretholdes i den fastsatte periode?
2.
Såfremt fortolkningen i litra b) i det første spørgsmål er korrekt, skal artikel 11, stk. 2, i direktiv 86/653 da fortolkes således, at den klausul i handelsagenturkontrakten, hvorefter agenten skal tilbagebetale en forholdsmæssig del af sin provision, såfremt kontrakten mellem agenturgiver og tredjemand ikke gennemføres i det forventede omfang, og navnlig i det i handelsagenturkontrakten fastsatte omfang, ikke udgør en fravigelse til skade for agenten?
3.
Skal vurderingen i situationer som den i hovedsagen omhandlede ved fastlæggelse af, hvorvidt »omstændigheder, som kan tilregnes agenturgiveren« som omhandlet i artikel 11, stk. 1, andet led, i direktiv 86/653 foreligger,
a)
alene tage højde for de retlige omstændigheder, som direkte har ført til kontraktens ophør (eksempelvis såfremt tredjemand har undladt at opfylde sine kontraktmæssige forpligtelser)
b)
eller skal det også vurderes, hvorvidt disse retlige omstændigheder er resultatet af agenturgiverens adfærd i retsforhold med nævnte tredjemand, idet tredjemand som følge af denne adfærd har mistet tilliden til agenturgiveren og i konsekvens heraf har undladt at opfylde sin forpligtelse i henhold til kontrakten med agenturgiveren?«
15.
Den slovakiske og den tyske regering samt Europa-Kommissionen har indgivet skriftlige indlæg.
Analyse
Domstolens kompetence
16.
I medfør af artikel 1 i direktiv 86/653 søger direktivet at harmonisere nationale foranstaltninger, der regulerer forholdet mellem handelsagenter og disses agenturgivere for så vidt angår formidling af »salg eller køb af varer« ( 3 ). Den i hovedsagen omtvistede sag omhandler imidlertid ikke salg af varer, men af (forsikrings)ydelser. Bestemmelserne i direktiv 86/653 finder derfor ikke anvendelse i denne sag.
17.
Man kan følgelig undre sig over, om Domstolen i det hele taget har kompetence til at afsige en præjudiciel afgørelse i en sådan sag, henset til at den åbenlyst ikke er omfattet af Unionens lovgivers område. (Fysiske) varer og (immaterielle) ydelser er noget helt forskelligt.
18.
Domstolen har imidlertid allerede behandlet dette spørgsmål for så vidt angår direktiv 86/653. Domstolen har stedse fundet, at når national lovgivning vælger de samme løsninger som de i EU-retten valgte navnlig med henblik på at undgå forskelsbehandling af udenlandske statsborgere eller konkurrencefordrejninger, er det afgjort i Den Europæiske Unions interesse, at bestemmelser eller begreber, der er hentet fra EU-retten, fortolkes ensartet, uanset de vilkår, hvorunder de skal anvendes, således at senere fortolkningsuoverensstemmelser undgås ( 4 ).
19.
Domstolen har i denne henseende i relation til belgisk ret om handelsagenturkontrakter udtrykkeligt fastslået, at »selv om det spørgsmål, som den forelæggende ret har forelagt, ikke tager sigte på en aftale om salg eller køb af varer, men på en agenturaftale om […] transport, […] fremgår det ikke desto mindre, at den belgiske lovgiver ved gennemførelsen af dette direktivs bestemmelser i national ret har valgt at anvende en behandling, der svarer til disse to typer af situationer« ( 5 ).
20.
Som den slovakiske regering har understreget, blev den omtvistede nationale lov vedtaget med henblik på at gennemføre direktiv 86/653. Herved tilsigtede den slovakiske lovgiver at behandle handelsagenter, der sælger varer, på samme måde som dem, der sælger tjenesteydelser.
21.
Det er derfor min opfattelse, at Domstolen har kompetence til at besvare de af den forelæggende ret stillede spørgsmål.
Spørgsmål 1
22.
Den forelæggende ret ønsker med det første spørgsmål klarlagt, om artikel 11, stk. 1, i direktiv 86/653 skal fortolkes således, at en handelsagents ret til provision også kan bortfalde i tilfælde af en delvis gennemførelse af en kontrakt.
Ordlyden af artikel 11, stk. 1, i direktiv 86/653
23.
Artikel 11, stk. 1, i direktiv 86/653 bestemmer, at retten til provision kun kan bortfalde, hvis og i det omfang det godtgøres, at kontrakten mellem tredjemand og agenturgiveren ikke gennemføres, og den manglende gennemførelse ikke skyldes omstændigheder, som kan tilregnes agenturgiveren.
24.
I denne forbindelse har Domstolen tidligere fastslået, at »[d]enne enkeltstående begrundelse for bortfald, der forudsætter en kombination af to omstændigheder, hvorved der udtrykkeligt henvises til agenturgiveren, fremhæver betydningen af sidstnævntes rolle i forhold til provisionsretten« ( 6 ).
25.
Ordene »i det omfang« antyder, at der skal sondres mellem en fuldstændig manglende gennemførelse og en delvis gennemførelse af kontrakten, idet disse ord ellers ville være overflødige.
26.
Artikel 11, stk. 1, i direktiv 86/653 er formuleret på samme måde i hovedparten af sprogversionerne ( 7 ). Der er dog et par sprogversioner, herunder den slovakiske, som ikke indeholder kvalifikationen »i det omfang« ( 8 ).
27.
Forskellige sprogversioner af EU-lovgivningen er lige autentiske ( 9 ). En fortolkning af en EU-retlig bestemmelse kan derfor først ske efter en sammenligning af de forskellige sprogversioner ( 10 ). Endvidere skal de forskellige sprogversioner af en EU-retlig tekst fortolkes ensartet ( 11 ).
28.
Henset til, at hovedparten af sprogversionerne af direktivets artikel 11, stk. 1, omfatter ordene »i det omfang«, forekommer det mig rimeligt åbenlyst, at dette er den måde, hvorpå EU-lovgiver tilsigtede at formulere bestemmelsen. Dette er så meget desto mere klart, idet alle sprogversionerne – med undtagelse af den græske – der fandtes på tidspunktet for vedtagelsen af direktiv 86/653, indeholder disse yderligere ord.
29.
På grund af forskellen mellem sprogversionerne skal den pågældende bestemmelse dog fortolkes under henvisning til formålet med og den generelle opbygning af de regler, som den indgår i ( 12 ).
Formålet med og den generelle opbygning af direktiv 86/653
30.
Som det er fremgået, omhandler artikel 11, stk. 1, i direktiv 86/653 bortfaldet af retten til provision. Artikel 7, stk. 1, og artikel 10, stk. 1, i direktiv 86/653 omhandler derimod erhvervelsen af en ret til provision, og hvornår den forfalder. Disse bestemmelser udgør så at sige den anden side af rettens bortfald.
31.
Direktivets artikel 10, stk. 1, specificerer i denne forbindelse, at provisionen forfalder, så snart og i det omfang en af en række begivenheder indtræffer ( 13 ). Henset til, at bestemmelsen, således som den tyske regering har anført det figurativt, »afspejler« artikel 11, stk. 1, i direktiv 86/653, bør begge bestemmelser fortolkes på tilsvarende måde.
32.
Endvidere bestemmer artikel 17, stk. 2, litra a), i direktiv 86/653, at en handelsagent har ret til en godtgørelse, såfremt og i det omfang en række betingelser er opfyldt.
33.
Denne ret til godtgørelse er nært forbundet med retten til provision, idet den tjener til at belønne handelsagenten for den goodwill, han har tilført agenturgiveren, og de fortsatte økonomiske fordele, der følger af handelsagentens handlinger.
34.
Mere generelt har direktiv 86/653 til formål at koordinere medlemsstaternes lovgivning om retsforholdet mellem parterne i en agenturkontrakt ( 14 ). Det følger af anden betragtning til direktivet, at det bl.a. tilsigter at ensrette konkurrencevilkårene inden for EU, at ophæve begrænsningerne for udøvelsen af virksomhed som handelsagent og at forstærke sikkerheden i handelssamkvemmet ( 15 ).
35.
Endvidere har Domstolen flere gange afklaret, at direktivet navnlig søger at beskytte handelsagenters forhold til agenturgiverne og med dette formål fastsætter bl.a. regler, der regulerer agenturkontrakters indgåelse og ophør (direktivets artikel 13-20) ( 16 ). Hvad angår artikel 17-19 i direktiv 86/653 har Domstolen fundet, at direktivet fastsætter ufravigelige ( 17 ) regler om minimumsbeskyttelseskravene for handelsagenter ( 18 ).
36.
Endvidere forstår jeg, at direktivets oprindelige logik har været at skabe lige vilkår for agenturgivere, der udøver deres virksomhed på det indre marked ved hjælp af handelsagenter: agenturgiverne skal for at investere i og udøve virksomhed kende de regler, de er underlagt hvad angår godtgørelse og vederlag til de handelsagenter, de benytter ( 19 ).
37.
Direktiv 86/653 indfører med dette formål en ordning, som søger at finde den rimelige balance mellem både agenturgiverens og handelsagentens interesser.
38.
Lad os se nærmere på den godtgørelsesordning, der er fastsat i direktivets kapitel III ( 20 ).
39.
I medfør af artikel 6, stk. 1, i direktiv 86/653 har handelsagenten, såfremt parterne ikke har truffet nogen aftale herom og med forbehold af medlemsstaternes ufravigelige retsforskrifter om vederlagets størrelse, ret til det vederlag, som på det sted, hvor han udøver sin virksomhed, er sædvanligt for agenter for varer af den art, som er genstand for agenturkontrakten.
40.
Artikel 6, stk. 2, i direktiv 86/653 bestemmer, at enhver del af vederlaget, der varierer efter forretningernes antal eller størrelse, ved anvendelsen af direktivet betragtes som provision.
41.
I henhold til direktivets artikel 7, stk. 1, litra a), har en handelsagent ret til provision af en agenturforretning, der afsluttes i agenturkontraktperioden, såfremt den er afsluttet ved hans medvirken.
42.
Direktivets artikel 10 fastlægger de omstændigheder, der medfører, at retten til provision opstår ( 21 ). Det bestemmes i stk. 1, at retten til provision erhverves, så snart og i det omfang agenturgiveren eller tredjemand har, eller agenturgiveren skulle have, gennemført forretningen.
43.
Endelig skal det erindres, at denne sag vedrører en fortsat forpligtelse mellem agenturgiveren og tredjemænd. Det er selve arten af en forsikringsaftale. I en sådan situation er det efter min opfattelse ikke tænkeligt at kræve, at der slet ikke sker gennemførelse, da det vil betyde, at en agenturgiver i tilfælde af en fortsat forpligtelse systematisk og uden undtagelse bærer risikoen, hvis kontrakten ikke gennemføres som påtænkt. Dette er ikke i overensstemmelse med den interesseafvejning mellem handelsagenten og agenturgiveren, der er fastsat i direktiv 86/653.
Foreslået svar på spørgsmål 1
44.
På grundlag af det ovenstående skal artikel 11, stk. 1, i direktiv 86/653 fortolkes således, at en handelsagents ret til provision også kan bortfalde i tilfælde af en delvis manglende gennemførelse af en kontrakt.
Spørgsmål 2
45.
Den forelæggende ret ønsker med det andet spørgsmål afklaret, om artikel 11, stk. 2 og 3, i direktiv 86/653 er til hinder for en bestemmelse i handelsagenturkontrakten, hvorefter agenten skal tilbagebetale en forholdsmæssig del af sin provision, hvis kontrakten mellem agenturgiveren og tredjemand ikke gennemføres i det forventede omfang eller i det i handelsagenturkontrakten forventede omfang.
46.
I medfør af direktivets artikel 11, stk. 2, skal provisionsbeløb, som handelsagenten allerede har modtaget, tilbagebetales, hvis retten hertil er bortfaldet.
47.
Dette kan naturligvis kun gælde i det omfang, hvor retten er bortfaldet.
48.
Direktivets artikel 11, stk. 3, bestemmer, at artikel 11, stk. 1 ikke ved aftale kan fraviges til skade for handelsagenten.
49.
Jeg forstår dette således, at så længe parterne ikke har fraveget de klare principper, der er fastsat i direktivets artikel 11, stk. 1, nemlig at retten til provision kun kan bortfalde, hvis og i det omfang (1) det godtgøres, at kontrakten mellem tredjemand og agenturgiver ikke gennemføres, og (2) den manglende gennemførelse ikke skyldes omstændigheder, som kan tilregnes agenturgiveren, er direktivets artikel 11, stk. 3, ikke tilsidesat.
50.
Svaret på det andet spørgsmål bør derfor være, at artikel 11, stk. 2 og 3, i direktiv 86/653 ikke er til hinder for en bestemmelse i en handelsagenturkontrakt, hvorefter agenten skal tilbagebetale en forholdsmæssig del af sin provision, hvis kontrakten mellem agenturgiveren og tredjemand ikke gennemføres i det forventede omfang eller i det i handelsagenturkontrakten forventede omfang. En sådan bestemmelse må ikke medføre, at de betingelser, der følger af direktivets artikel 11, stk. 1, fortolkes til skade for handelsagenten.
Spørgsmål 3
51.
Den forelæggende ret ønsker med det tredje spørgsmål afklaret, om udtrykket »ikke […] omstændigheder, som kan tilregnes agenturgiveren« som omhandlet i artikel 11, stk. 1, i direktiv 86/653, kun vedrører de retlige omstændigheder, der direkte fører til kontraktens ophør, eller tillige agenturgiverens adfærd i retsforholdet med den pågældende tredjemand.
52.
I medfør af slovakisk ret er manglende betaling af den aftalte præmie tilsyneladende blot en anden måde at opsige en kontrakt. Dette er grunden til, at den forelæggende ret skal have klarlagt, i hvilket omfang agenturgiverens adfærd er relevant i denne henseende.
53.
Ordlyden af direktivets artikel 11, stk. 1, er ikke endegyldig, da det ikke klart fremgår af ordene »ikke […] kan tilregnes« nøjagtigt, hvad agenturgiveren ikke kan tilregnes ( 22 ). Endvidere er disse ord ikke nærmere defineret i direktivet.
54.
I overensstemmelse med fast retspraksis skal ordlyden af en EU-retlig bestemmelse, som ikke indeholder nogen udtrykkelig henvisning til medlemsstaternes ret med henblik på at fastlægge dens betydning og rækkevidde, normalt undergives en selvstændig og ensartet fortolkning ( 23 ).
55.
Hvis man sammenligner ordlyden af artikel 11, stk. 1, i direktiv 86/653 med ordlyden af direktivets artikel 18, fremkommer der et lidt andet billede.
56.
Artikel 18 bestemmer i hvilke tilfælde, der ikke skal udbetales en erstatning eller godtgørelse, som handelsagenten har ret til efter agenturkontraktens ophør. Den bestemmer i denne henseende i litra a), at en sådan erstatning eller godtgørelse ikke skal udbetales, »hvis agenturgiveren hæver kontrakten på grund af en misligholdelse, som kan tilregnes handelsagenten, og som i medfør af national lovgivning giver adgang til at hæve kontrakten uden varsel« ( 24 ).
57.
Mens man kan undre sig over, om »misligholdelse« er mere vidtgående end »tilregnes« ( 25 ), forekommer det afgørende mig at være den forbindelse, der skabes med national ret. En sådan forbindelse findes ikke i direktivets artikel 11, stk. 1, hvilket er grunden til, at ordet »tilregnes« i forhold til agenturgiveren bør gives en bredere betydning i den bestemmelse end ordet »misligholdelse« i direktivets artikel 18, litra a), i forhold til handelsagenten.
58.
Endvidere skal vi igen undersøge direktivets artikel 11, stk. 1, i lyset af de formål, der forfølges med direktivet, og den ordning, det indfører ( 26 ). I denne forbindelse bør begrebet »tilregnes« fortolkes selvstændigt.
59.
Nationale bestemmelser om kontraktret, som ligger grund for handelsagenturkontrakten generelt, er meget forskellige. I visse tilfælde kan det være tilstrækkeligt, at tredjemand blot holder op med at betale den aftalte præmie for at kontrakten ophører. Med henblik på afgørelsen af spørgsmålet om tilregnelse skal der tages hensyn til forhold, som går langt ud over de retlige omstændigheder, som direkte fører til kontraktens ophør, da disse omstændigheder ofte ikke giver nogen angivelse af hvem, der ophøret kan tilregnes.
60.
En agenturgiver kan tilregnes risici, der stammer fra hans indflydelsessfære. Dette kan og bør fastlægges ved at tage hensyn til alle faktiske forhold i sagen. Den nationale ret bør i forbindelse med en sådan vurdering tage relevant handelsskik i betragtning.
61.
Svaret på det tredje spørgsmål bør derfor være, at udtrykket »ikke […] omstændigheder, som kan tilregnes agenturgiveren« i den i artikel 11, stk. 1, i direktiv 86/653 omhandlede betydning, ikke kun vedrører retlige omstændigheder, der direkte fører til kontraktens ophør, men også agenturgiverens adfærd inden for rammerne af retsforholdet med tredjemand.
Forslag til afgørelse
62.
På baggrund af ovenstående betragtninger foreslår jeg at besvare Okresný súd Dunajská Stredas (kredsdomstol, Dunajská Streda, Slovakiet) spørgsmål således:
»Artikel 11, stk. 1, i Rådets direktiv 86/653 af 18. december 1986 om samordning af medlemsstaternes lovgivning om selvstændige handelsagenter skal fortolkes således, at en handelsagents ret til provision også kan bortfalde i tilfælde af en delvis manglende gennemførelse af en kontrakt.
Artikel 11, stk. 2 og 3, i direktiv 86/653 er ikke til hinder for en bestemmelse i en handelsagenturkontrakt, hvorefter agenten skal tilbagebetale en forholdsmæssig del af sin provision, hvis kontrakten mellem agenturgiveren og tredjemand ikke gennemføres i det forventede omfang eller i det i handelsagenturkontrakten forventede omfang. En sådan bestemmelse må ikke medføre, at de betingelser, der følger af direktivets artikel 11, stk. 1, fortolkes til skade for handelsagenten.
Udtrykket »ikke […] omstændigheder, som kan tilregnes agenturgiveren« som omhandlet i artikel 11, stk. 1, i direktiv 86/653 vedrører ikke kun retlige omstændigheder, der direkte fører til kontraktens ophør, men også agenturgiverens adfærd inden for rammerne af retsforholdet med tredjemand.«
( 1 ) – Originasprog: engelsk.
( 2 ) – Rådets direktiv af 18.12.1986 om samordning af medlemsstaternes lovgivning om selvstændige handelsagenter (EFT 1986, L 382, s. 17).
( 3 ) – Min fremhævelse.
( 4 ) – Hvad især angår direktiv 86/653 har dette været fast retspraksis siden dom af 16.3.2006, Poseidon Chartering (C-3/04, EU:C:2006:176, præmis 14-19). Jf. også dom af 17.10.2013, Unamar (C-184/12, EU:C:2013:663, præmis 30).
( 5 ) – Jf. dom af 17.10.2013, Unamar (C-184/12, EU:C:2013:663, præmis 30).
( 6 ) – Jf. dom af 17.1.2008, Chevassus-Marche (C-19/07, EU:C:2008:23, præmis 20).
( 7 ) – Jf. f.eks. den spanske (»en la medida«), den danske (»i det omfang«), den tyske (»soweit«), den estiske (»ulatuses«), den franske (»dans la mesure où«), den italienske (»nella misura in cui«), den litauiske (»tik tiek, kiek«), den maltesiske (»sal-limiti li«), den nederlandske (»voor zover«), den polske (»o ile«), den portugisiske (»na medida em que«) og den rumænske (»în măsura în care«) sprogversion.
( 8 ) – Jf. den tjekkiske, den græske, den lettiske og den slovakiske version.
( 9 ) – Jf. dom af 6.10.1982, Cilfit m.fl. (283/81, EU:C:1982:335, præmis 18).
( 10 ) – Ibidem.
( 11 ) – Jf. f.eks. dom af 30.5.2013, Genil 48 og Comercial Hostelera de Grandes Vinos (C-604/11, EU:C:2013:344, præmis 38, og den deri nævnte retspraksis), og af 6.9.2012, Parlamentet mod Rådet (C-490/10, EU:C:2012:525, præmis 68).
( 12 ) – Jf. dom af 14.6.2007, Euro Tex (C-56/06, EU:C:2007:347, præmis 27, og den deri nævnte retspraksis).
( 13 ) – Agenturgiveren har eller bør i henhold til aftalen med tredjemand have gennemført forretningen, eller tredjemand har gennemført forretningen.
( 14 ) – Jf. dom af 30.4.1998, Bellone (C-215/97, EU:C:1998:189, præmis 10), af 13.7.2000, Centrosteel (C-456/98, EU:C:2000:402, præmis 13), af 23.3.2006, Honyvem Informazioni Commerciali (C-465/04, EU:C:2006:199, præmis 18), af 26.3.2009, Semen (C-348/07, EU:C:2009:195, præmis 14), og af 17.10.2013, Unamar (C-184/12, EU:C:2013:663, præmis 36). Jf. også f.eks. T. Fock, Die europäische Handelsvertreter-Richtlinie, Nomos Verlagsgesellschaft, Baden-Baden, 2001, s. 25.
( 15 ) – Jf. dom af 30.4.1998, Bellone (C-215/97, EU:C:1998:189, præmis 17), af 9.11.2000, Ingmar (C-381/98, EU:C:2000:605, præmis 23), af 23.3.2006, Honyvem Informazioni Commerciali (C-465/04, EU:C:2006:199, præmis 19), og af 17.10.2013, Unamar (C-184/12, EU:C:2013:663, præmis 37).
( 16 ) – Jf. dom af 30.4.1998, Bellone (C-215/97, EU:C:1998:189, præmis 13), af 9.11.2000, Ingmar (C-381/98, EU:C:2000:605, præmis 20 og 21), af 23.3.2006, Honyvem Informazioni Commerciali (C-465/04, EU:C:2006:199, præmis 19 og 22), af 17.1.2008, Chevassus-Marche (C-19/07, EU:C:2008:23, præmis 22), og af 26.3.2009, Semen (C-348/07, EU:C:2009:195, præmis 14).
( 17 ) – Jf. dom af 9.11.2000, Ingmar (C-381/98, EU:C:2000:605, præmis 21 og 22), af 23.3.2006, Honyvem Informazioni Commerciali (C-465/04, EU:C:2006:199, præmis 22 og 34), og af 17.10.2013, Unamar (C-184/12, EU:C:2013:663, præmis 40).
( 18 ) – Jf. dom af 17.10.2013, Unamar (C-184/12, EU:C:2013:663, præmis 52). Jf. også E. Rott-Pietrzyk, Agent Handlowy – Regulacje Polskie i Europejskie, C.H. Beck, Warszawa, 2006, s. 68.
( 19 ) – Jf. mit forslag til afgørelse, Agro, (C-507/15, EU:C:2016:809, punkt 56).
( 20 ) – Artikel 6-12 i direktiv 86/653.
( 21 ) – Jf. dom af 17.1.2008, Chevassus-Marche (C-19/07, EU:C:2008:23, præmis 18).
( 22 ) – Herudover lader nogle af sprogversionerne af artikel 11, stk. 1, i direktiv 86/653 det tilsyneladende stå åbent, om der kræves en form for uagtsom adfærd fra agenturgiverens side. Mens dette forekommer mig at være rimeligt åbenlyst i den engelske version (»blame«), kan det samme ikke siges om f.eks. den franske, som snarere henviser til spørgsmålet om tilregnelse ((l’inexécution n’est pas due à des circonstances imputables au commettant). Den slovakiske sprogversion forekommer også at være tæt på den engelske, da den indeholder et element af »blame« (skyld).
( 23 ) – Jf. dom af 16.7.2015, Abcur (C-544/13 og C-545/13, EU:C:2015:481, præmis 45, og den deri nævnte retspraksis).
( 24 ) – Min fremhævelse.
( 25 ) – Igen er sprogversionerne forskellige. Som eksempel taler den tyske sprogversion om uagtsom adfærd (»wegen eines schuldhaften Verhaltens«), mens den franske igen anvender tilregnelsesbegrebet (»un manquement imputable«).
( 26 ) – Jf. vedrørende artikel 17 i direktiv 86/653, dom af 3.12.2015, Quenon K. (C-338/14, EU:C:2015:795, præmis 21, og den deri nævnte retspraksis).