18.4.2016
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 136/8
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Amtsgericht Kehl (Tyskland) den 7. januar 2016 — straffesag mod A
(Sag C-9/16)
(2016/C 136/13)
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Amtsgericht Kehl
Tiltalt i straffesagen
A
Anden part i sagen: Staatsanwaltschaft Offenburg
Præjudicielle spørgsmål
1)
Skal artikel 67, stk. 2, TEUF og artikel 20 og 21 i forordning nr. 562/2006 af 15. marts 2006 om indførelse af en fællesskabskodeks for personers grænsepassage (Schengen-grænsekodeks) (1) eller Den Europæiske Unions øvrige regler fortolkes således, at de er til hinder for en national ordning, som giver politimyndighederne i den pågældende medlemsstat beføjelse til at fastslå enhver persons identitet uafhængigt af dennes adfærd og af, om der foreligger særlige omstændigheder, i en zone i en afstand af 30 km fra denne medlemsstats landegrænse til stater, som er parter i konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen af 14. juni 1985 (Schengen-konventionen) (2) med henblik på at forhindre eller standse ulovlig indrejse til denne medlemsstats område, eller på at forebygge bestemte forbrydelser, som er rettet mod sikkerheden ved grænsen eller mod udførelse af grænsebevogtning, eller som begås i forbindelse med grænseovergang, uden at der i henhold til Schengen-grænsekodeksens artikel 23 ff. midlertidigt er genindført grænsekontrol ved de pågældende indre grænser?
2)
Skal artikel 67, stk. 2, TEUF samt artikel 20 og 21 i forordning nr. 562/2006 om indførelse af en fællesskabskodeks for personers grænsepassage (Schengen-grænsekodeks) eller Den Europæiske Unions øvrige regler fortolkes således, at de er til hinder for en national ordning, som giver politimyndighederne i den pågældende medlemsstat beføjelse til, i tog og på baneanlæggene tilhørende jernbanerne i denne medlemsstat, kortvarigt at standse enhver person, udspørge denne og kræve at få udleveret medbragte identitetspapirer eller rejsedokumenter til kontrol og at undersøge medbragte ting med henblik på at forhindre eller standse ulovlig indrejse til denne medlemsstats område, for så vidt som det ud fra kendskab til forholdene eller grænsepolitiets erfaringer må antages, at disse tog eller baneanlæg benyttes til ulovlig indrejse, og at indrejsen sker fra en stat, som er part i konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen af 14. juni 1985 (Schengen-konventionen), uden at der i henhold til Schengen-grænsekodeksens artikel 23 ff. midlertidigt er genindført grænsekontrol ved de pågældende indre grænser?
(1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 562/2006 af 15.3.2006 om indførelse af en fællesskabskodeks for personers grænsepassage (Schengen-grænsekodeks), (EUT L 105, s. 1).
(2) Konvention om gennemførelse af Schengenaftalen af 14.6.1985 mellem regeringerne for staterne i Den Økonomiske Union Benelux, Forbundsrepublikken Tyskland og Den Franske Republik om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser af 19.6.1990, (EFT L 239, s. 19).
Full & Egal Universal Law Academy