7.3.2016
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 90/11
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Cour de cassation (Frankrig) den 12. januar 2016 — Oussama El Dakkak og Intercontinental SARL mod Administration des douanes et droits indirects
(Sag C-17/16)
(2016/C 090/15)
Processprog: fransk
Den forelæggende ret
Cour de cassation
Parter i hovedsagen
Sagsøgere: Oussama El Dakkak og Intercontinental SARL
Sagsøgt: Administration des douanes et droits indirects
Præjudicielt spørgsmål
Skal artikel 3, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1889/2005 af 26. oktober 2005 (1) og artikel 4, stk. 1, i forordning (EF) nr. 562/2006 af 15. marts 2006 (2) fortolkes således, at en tredjelandsstatsborger, der befinder sig i et internationalt transitområde i en lufthavn, ikke er omfattet af angivelsespligten i henhold til artikel 3, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1889/2005 af 26. oktober 2005, eller således at denne statsborger derimod er omfattet af denne pligt, idet den pågældende har passeret en af Fællesskabets ydre grænser ved et grænseovergangssted i henhold til artikel 4, stk. 1, i forordning (EF) nr. 562/2006 af 15. marts 2006?
(1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1889/2005 af 26.10.2005 om kontrol med likvide midler, der indføres til eller forlader Fællesskabet (EUT L 309).
(2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 562/2006 af 15.3.2006 om indførelse af en fællesskabskodeks for personers grænsepassage (Schengen-grænsekodeks) (EUT L 105, s. 1).
Full & Egal Universal Law Academy