18.4.2016
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 136/11
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Raad van State (Nederlandene) den 18. januar 2016 — Visser Vastgoed Beleggingen BV mod Raad van de gemeente Appingedam
(Sag C-31/16)
(2016/C 136/16)
Processprog: nederlandsk
Den forelæggende ret
Raad van State
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Visser Vastgoed Beleggingen BV
Sagsøgt: Raad van de gemeente Appingedam
Præjudicielle spørgsmål
1.
Skal begrebet »tjenesteydelse« i tjenesteydelsesdirektivets artikel 4, nr. 1) (1), fortolkes således, at detailhandel, der består af salg af varer som sko og tøj til forbrugere, er en tjenesteydelse, som tjenesteydelsesdirektivet finder anvendelse på i henhold til dets artikel 2, stk. 1)?
2.
I henhold til den ordning, der omhandles nedenfor i punkt 8, skal bestemte former for detailhandel, såsom salg af sko og tøj, ikke være tilladt i området uden for bycentret af hensyn til at bevare af livskvalitet i bycentrum og for at forhindre tomme ejendomme i den indre by. Er en forskrift, der indeholder en sådan ordning, omfattet af tjenesteydelsesdirektivet, henset til dettes niende betragtning, fordi sådanne forskrifter må betragtes som »regler om […] by- og landplanlægning […] der ikke specifikt regulerer eller indvirker på servicevirksomheden, men som skal overholdes af tjenesteyderne under udøvelsen af deres erhvervsvirksomhed på samme måde som af enkeltpersoner, der handler som privatpersoner«?
3.
Er det tilstrækkeligt til at antage, at der foreligger en grænseoverskridende situation, at det på ingen måde kan udelukkes, at en detailhandelsvirksomhed vil kunne etablere sig i området, eller at detailhandelsvirksomhedens kunder vil kunne komme fra en anden medlemsstat, eller skal der være faktiske holdepunkter herfor?
4.
Finder tjenesteydelsesdirektivets kapitel III (etableringsfriheden) anvendelse på rent interne situationer, eller finder Domstolens praksis vedrørende traktatbestemmelserne om etableringsfriheden og om den frie udveksling af tjenesteydelser i rent interne situationer anvendelse ved prøvelsen af spørgsmålet, om dette kapitel finder anvendelse?
5.
a)
Er en i en lokalplan indeholdt ordning som den nedenfor i punkt 8 omhandlede omfattet af begrebet »krav« i tjenesteydelsesdirektivets artikel 4, nr. 7), og artikel 14, nr. 5), og ikke af begrebet »tilladelsesordning« i tjenesteydelsesdirektivets artikel 4, nr. 6), og artikel 9 og 10?
b)
Er tjenesteydelsesdirektivets artikel 14, nr. 5) — såfremt en ordning som den nedenfor i punkt 8 omhandlede er omfattet af begrebet »krav« — eller tjenesteydelsesdirektivets artikel 9 og 10 — såfremt en ordning som den nedenfor i punkt 8 omhandlede er omfattet af begrebet »tilladelse« — til hinder for, at en kommunalforvaltning fastsætter en ordning som den nedenfor i punkt 8 omhandlede?
6.
Er en ordning som den nedenfor i punkt 8 omhandlede omfattet af artikel 34 til 36 TEUF eller artikel 49 til 55 TEUF, og finder i bekræftende fald de af Domstolen anerkendte undtagelser — såfremt proportionalitetsprincippet er overholdt — da anvendelse?
(1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF af 12.12.2006 om tjenesteydelser i det indre marked (EUT L 376, s. 36).
Full & Egal Universal Law Academy