29.3.2016
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 111/15
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Augstākā tiesa (Letland) den 27. januar 2016 — Valsts ieņēmumu dienests mod SIA »Veloserviss«
(Sag C-47/16)
(2016/C 111/18)
Processprog: lettisk
Den forelæggende ret
Augstākā tiesa
Parter i hovedsagen
Kassationsappellant: Valsts ieņēmumu dienests
Kassationsindstævnt: SIA »Veloserviss«
Præjudicielle spørgsmål
1)
Skal importørens pligt til at handle i god tro, som er fastsat i artikel 220, stk. 2, litra b), i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 (1) af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks, defineres således, at
a)
importøren er forpligtet til at kontrollere omstændighederne ved udstedelsen af oprindelsescertifikat formular A til eksportøren (certifikater for de dele, som varen består af, eksportørens rolle i forbindelse med fremstillingen af varerne, etc.)?
b)
importøren anses for at have handlet i ond tro, alene fordi eksportøren har handlet i ond tro (for eksempel når eksportøren ikke oplyser toldmyndighederne i eksportlandet om, hvad udgifterne reelt dækker, værdien af de dele, som varen består af, etc.)?
c)
pligten til at handle i god tro ikke er opfyldt, alene fordi eksportøren har afgivet urigtige oplysninger til toldmyndighederne i eksportlandet, herunder selv om toldmyndighederne selv har begået fejl i forbindelse med udstedelsen af certifikatet?
2)
Kan importørens pligt til at handle i god tro, som er fastsat i artikel 220, stk. 2, litra b), i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks, godtgøres på tilstrækkelig vis ved den generelle beskrivelse af situationen, som er indeholdt i OLAF’s meddelelse, og ved OLAF’s konklusioner, eller skal de nationale toldmyndigheder fremskaffe yderligere dokumentation for eksportørens adfærd?
(1) EFT L 302, s. 1.
Full & Egal Universal Law Academy