18.4.2016
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 136/16
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Szombathelyi Közigazgatási és Munkaügyi Bíróság (Ungarn) den 29. januar 2016 — »SEGRO« Kft. mod Vas Megyei Kormányhivatal Sárvári Járási Földhivatala
(Sag C-52/16)
(2016/C 136/22)
Processprog: ungarsk
Den forelæggende ret
Szombathelyi Közigazgatási és Munkaügyi Bíróság
Parter i hovedsagen
Sagsøger:»SEGRO« Kft.
Sagsøgt: Vas Megyei Kormányhivatal Sárvári Járási Földhivatala
Præjudicielle spørgsmål
1)
Skal artikel 49 og 63 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og artikel 17 og 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder fortolkes således, at de er til hinder for lovgivning i en medlemsstat som den i hovedsagen omhandlede, der — uden at tage hensyn til andre kriterier — fastsætter en forpligtelse til at slette registreringen af brugsrettigheder over landbrugsejendomme for handelsselskaber eller fysiske personer, der ikke er nærtstående til ejeren, uden samtidig at foreskrive, at der skal ydes indehaverne af de ophørte brugsrettigheder kompensation for formuetabet, som, selv om den ikke kan kræves inden for rammerne af afviklingen af det økonomiske mellemværende mellem de kontraherende parter, dog udspringer af gyldige aftaler?
2)
Skal artikel 49 og 63 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og artikel 17 og 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder fortolkes således, at de er til hinder for lovgivning i en medlemsstat, der — uden at tage hensyn til andre kriterier — fastsætter en forpligtelse til at slette registreringen af brugsrettigheder over landbrugsejendomme for handelsselskaber eller fysiske personer, der ikke er nærtstående til ejeren, som er blevet registreret på grundlag af aftaler indgået før den 30. april 2014, og samtidig foreskriver, at der skal ydes indehaverne af de ophørte brugsrettigheder kompensation for formuetabet, som, selv om den ikke kan kræves inden for rammerne af afviklingen af det økonomiske mellemværende mellem de kontraherende parter, dog udspringer af gyldige aftaler?
Full & Egal Universal Law Academy