17.5.2016
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 175/5
Appel iværksat den 29. januar 2016 af Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) til prøvelse af dom afsagt af Retten (Fjerde Afdeling) den 18. november 2015 i sag T-659/14, Instituto dos Vinhos do Douro e do Porto, IP mod KHIM
(Sag C-56/16 P)
(2016/C 175/04)
Processprog: engelsk
Parter
Appellant: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (ved O. Mondéjar Ortuño og E. Zaera Cuadrado, som befuldmægtigede)
De andre parter i appelsagen: Instituto dos Vinhos do Douro e do Porto, IP og Bruichladdich Distillery Co.Ltd
Appellanten har nedlagt følgende påstande
—
Appellanten gives medhold fuldt ud.
—
Den appellerede dom ophæves.
—
Instituto dos Vinhos do Douro e do Porto, IP tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Anbringender og væsentligste argumenter
Retten tilsidesatte artikel 53, stk. 1, litra c), i forordning (EF) nr. 207/2009 (1), sammenholdt med artikel 8, stk. 4, og artikel 53, stk. 2, litra d), i forordning (EF) nr. 207/2009, idet den fandt, at den beskyttelse, som forordning (EF) nr. 491/2009 (2) yder registrerede oprindelsesbetegnelser, kan suppleres af Decreto-Lei No 173/2009 og Decreto-Lei No 212/2004 og den portugisiske lov om intellektuel ejendomsret.
(1) Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 af 26.2.2009 om EF-varemærker (EUT L 78, s. 1).
(2) Rådets forordning (EF) nr. 491/2009 af 25.5.2009 om ændring af forordning (EF) nr. 1234/2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (EUT L 154, s. 1).
Full & Egal Universal Law Academy