4.4.2016
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 118/13
Sag anlagt den 1. februar 2016 — Europa-Kommissionen mod Forbundsrepublikken Tyskland
(Sag C-58/16)
(2016/C 118/16)
Processprog: tysk
Parter
Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved W. Mölls og L. Nicolae, som befuldmægtigede)
Sagsøgt: Forbundsrepublikken Tyskland
Sagsøgerens påstande
—
Forbundsrepublikken Tyskland har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 2, stk. 3, artikel 6, 7 og 9 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/65/EF (1) af 26. oktober 2005 om bedre havnesikring, idet den for så vidt angår samtlige havne i Nordrhein-Westfalen har undladt at sikre, at havneafgrænsningerne fastlægges, at der udføres havnesårbarhedsvurderinger og foretages godkendelse af havnesikringsplaner, og at der udpeges en havnesikringsofficer.
—
Forbundsrepublikken Tyskland tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
I henhold til artikel 6 i direktiv 2005/65/EF skal medlemsstaterne sørger for, at der udføres havnesårbarhedsvurderinger af de havne, der er omfattet af dette direktiv, og havnesårbarhedsvurderingerne skal godkendes af medlemsstaterne. Sårbarhedsvurderingerne skal ifølge bilag I til direktivet udpege alle områder, der er relevante for sikring af havnen, herunder havnens grænser.
I henhold til artikel 2, stk. 3, fastlægger medlemsstaterne afgrænsningen for hver havn under behørig hensyntagen til oplysningerne fra havnesårbarhedsvurderingen. Stk. 4 omhandler det tilfælde, hvor afgrænsningen af en havnefacilitet, som defineret i forordning (EF) nr. 725/2004 (2) er fastlagt på en sådan måde, at havnen reelt er omfattet heraf.
De inspektioner, der blev udført i løbet af 2013 viste, at der ikke var foretaget sårbarhedsvurdering i mindst 11 af de havne i Nordrhein-Westfalen, som er omfattet af direktiv 2005/65/EF. Af den videre korrespondance fremgår det, at denne situation er forblevet uændret.
I et lignende antal tilfælde er der ikke foretaget nogen havneafgrænsning, henset til at en sådan skal begrundes ud fra sårbarhedsvurderingen som anført ovenfor.
Følgelig har Tyskland anvendt artikel 2, stk. 3, og artikel 6 i direktiv 2005/65/EF fejlagtigt.
I henhold til artikel 7 i direktiv 2005/65/EF skal medlemsstaterne sikre, at der for hver havn, der er omfattet af direktivet, udarbejdes en sikringsplan, der godkendes af den pågældende medlemsstat.
I skrivelse af 21. august 2013 anerkendte de tyske myndigheder, at der ikke foreligger nogen sikringsplaner for 11 af de havne i Nordrhein-Westfalen, som er omfattet af direktivet. Af den videre korrespondance fremgår det, at denne situation er forblevet uændret.
Følgelig har Tyskland anvendt artikel 7 i direktiv 2005/65/EF fejlagtigt.
I henhold til artikel 9 i direktiv 2005/65/EF skal der godkendes en sikringsofficer for enhver af de havne, som er omfattet af dette direktiv.
I skrivelse af 21. august 2013 anerkendte de tyske myndigheder, at der ikke er godkendt nogen sikringsofficer for flere af de havne i Nordrhein-Westfalen, som er omfattet af direktivet. Af den videre korrespondance fremgår det, at denne situation er forblevet uændret.
Følgelig har Tyskland anvendt artikel 9 i direktiv 2005/65/EF fejlagtigt.
(1) EUT L 310, s. 28.
(2) EUT L 129, s. 6.
Full & Egal Universal Law Academy