4.4.2016
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 118/21
Appel iværksat den 12. februar 2016 af Kongeriget Spanien til prøvelse af dom afsagt af Retten (Femte Afdeling) den 26. november 2015 i sag T-461/13, Spanien mod Kommissionen
(Sag C-81/16 P)
(2016/C 118/22)
Processprog: spansk
Parter
Appellant: Kongeriget Spanien (ved A. Rubio González, som befuldmægtiget)
Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen
Appellanten har nedlagt følgende påstande
—
Appellen antages til realitetsbehandling, og dommen afsagt af Retten den 26. november 2015 i sag T-461/13, Kongeriget Spanien mod Kommissionen, ophæves.
—
Kommissionens afgørelse 2014/489/EU (1) af 19. juni 2013 om statsstøtte SA.28599 (C 23/2010 (ex NN 36/2010, ex CP 163/2009)) iværksat af Kongeriget Spanien til implementering af jordsendt digital-TV i fjerntliggende og mindre urbaniserede områder (uden for Castilla-La Mancha) annulleres.
—
Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Anbringender og væsentligste argumenter
Retlig fejl hvad angår kontrol med medlemsstaterne ved definitionen og anvendelsen af en tjenesteydelse af almen økonomisk interesse. Hvad angår det første Altmark-kriterium (2) har Retten afvist at efterprøve, om Kommissionen undersøgte alle relevante oplysninger med henblik på at vurdere definitionen af en offentlig tjeneste. Retten undlod ligeledes at efterprøve, om Kommissionen undersøgte alle de relevante oplysninger med henblik på at vurdere, om den fjerde Altmark-betingelse var opfyldt. Herved tilsidesatte Retten medlemsstatens skønsmargen ved dennes tilrettelæggelse af sin offentlige tjeneste.
Retlig fejl hvad angår den judicielle kontrol af støttens forenelighed, For det første har Retten afholdt sig fra at kontrollere, om alle de faktiske omstændigheder, som Kommissionen lagde til grund for sin analyse, var korrekte. Dommen har således undladt at kontrollere troværdigheden, sammenhængen og relevansen af de oplysninger, som Kommissionen anvendte. Endelig har Retten ikke kontrolleret, om Kommissionens konklusioner er gyldige.
(1) EUT 2014, L 217, s. 52.
(2) EU:C:2003:415.
Full & Egal Universal Law Academy