6.6.2016
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 200/6
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Audiencia Provincial sección no 3 de Burgos (Spanien) den 7. marts 2016 — Juan Moreno Marín, Maria Almudena Benavente Cardaba og Rodrigo Moreno Benavente mod Abadía Retuerta, S.A.
(Sag C-139/16)
(2016/C 200/09)
Processprog: spansk
Den forelæggende ret
Audiencia Provincial sección no 3 de Burgos
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Juan Moreno Marín, Maria Almudena Benavente Cardaba og Rodrigo Moreno Benavente
Sagsøgt: Abadía Retuerta, S.A.
Præjudicielle spørgsmål
1.
Kan anvendelsen af et tegn, der henviser til en vares eller tjenesteydelses kendetegn, der består i, at varen eller tjenesteydelsen findes i rigelige mængder på et og samme sted med en høj grad af værdi og kvalitet, være omfattet af forbuddene i artikel 3, stk. 1, litra c), i direktiv 2008/95 (1)?
2.
Kan et tegn af denne beskaffenhed anses for at være et tegn vedrørende geografisk oprindelse, for så vidt som varen eller tjenesteydelsen altid er koncentreret inden for et bestemt fysisk område?
(1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/95/EF af 22.10.2008 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varemærker (EUT L 299, s. 25).
Full & Egal Universal Law Academy