6.6.2016
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 200/10
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunale Amministrativo regionale per il Molise (Italien) den 18. marts 2016 — Spinosa Costruzioni Generali SpA og Melfi Srl mod Comune di Monteroduni
(Sag C-162/15)
(2016/C 200/15)
Processprog: italiensk
Den forelæggende ret
Tribunale Amministrativo regionale per il Molise
Parter i hovedsagen
Sagsøgere: Spinosa Costruzioni Generali SpA og Melfi Srl
Sagsøgt: Comune di Monteroduni
Præjudicielt spørgsmål
Er de EU-retlige principper, og navnlig princippet om beskyttelse af den berettigede forventning og retssikkerhedsprincippet, samt princippet om frie varebevægelser, princippet om etableringsfrihed og princippet om fri udveksling af tjenesteydelser, der er fastlagt i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), samt de heraf afledte principper, såsom ligebehandlingsprincippet, princippet om forbud mod forskelsbehandling, princippet om gensidig anerkendelse, proportionalitetsprincippet og gennemsigtighedsprincippet, som (senest) anerkendt i direktiv 2014/24/EU (1) , til hinder for en national lovgivning som den italienske, der følger af artikel 87, stk. 4, og artikel 86, stk. 3a, i lovdekret nr. 163/2006, sammenholdt med artikel 26, stk. 6, i lovdekret nr. 81/2008, ifølge den fortolkning, som Consiglio di Statos plenarforsamling har anlagt som led i opgaven at sikre en ensartet fortolkning af loven i medfør af artikel 99 i Codice del processo amministrativo, i dom nr. 3/2015 og 9/2015, hvorefter manglende særskilt oplysning af omkostningerne til sikkerheden på arbejdspladsen i buddet i en udbudsprocedure for tildeling af offentlige bygge- og anlægskontrakter under alle omstændigheder medfører udelukkelse af tilbudsgiveren, uden mulighed for uddybning af beviserne eller kontradiktion, også i tilfælde hvor pligten til særskilt oplysning ikke er blevet specificeret i udbudsbestemmelserne eller på den vedlagte formular til afgivelse af bud, og også selv om buddet ud fra et indholdsmæssigt synspunkt opfylder minimumsomkostningerne til sikkerheden på arbejdspladsen?
(1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26.2.2014 om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EUT L 94, s. 65).
Full & Egal Universal Law Academy