30.5.2016
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 191/18
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Cour du travail de Mons (Belgien) den 25. marts 2016 — Sandra Nogueira, Victor Perez-Ortega, Virginie Mauguit, Maria Sanchez-Odogherty og José Sanchez-Navarro mod Crewlink Ltd
(Sag C-168/16)
(2016/C 191/22)
Processprog: fransk
Den forelæggende ret
Cour du travail de Mons
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Sandra Nogueira, Victor Perez-Ortega, Virginie Mauguit, Maria Sanchez-Odogherty og José Sanchez-Navarro
Sagsøgt: Crewlink Ltd
Præjudicielle spørgsmål
»Henset til:
—
de krav om løsningernes forudsigelighed og om retssikkerhed, som lå til grund for vedtagelsen af reglerne om retternes kompetence og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område, som er fastsat i konventionen af 27. september 1968 om retternes kompetence og om fuldbyrdelse af retsafgørelser i borgerlige sager, herunder handelssager (EFT 1972, L 299, s. 32), som ændret ved konventionen af 29. november 1996 om Republikken Østrigs, Republikken Finlands og Kongeriget Sveriges tiltrædelse (EFT 1997, [C] 15, s. 1), »Bruxelleskonventionen«, samt i Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000 om retternes kompetence og om anerkendelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område (EFT L 12, s. 1) (jf. bl.a. dom af 19.7.2012, Mahamdia, C-154/11, (EU:C:2012:491), præmis 44 og 46)
—
de særlige forhold i tilknytning til den europæiske luftfartssektor, hvor kabinepersonalet på vegne af et luftfartsselskab, som har hjemsted i en af Den Europæiske Unions medlemsstater, er stillet til rådighed for dette luftfartsselskab af et andet selskab, som har hjemsted i den samme stat, idet personalet dagligt flyver over Den Europæiske Unions område med udgangspunkt i en hjemmebase, der, som i den foreliggende sag, kan være beliggende i en anden medlemsstat
—
de specifikke omstændigheder i den foreliggende tvist, som der er gjort rede for i nærværende doms præmisser
—
det kriterium vedrørende begrebet »hjemmebase« (som defineret i bilag III til forordning (EØF) nr. 3922/91), der i forordning nr. 883/2004 er anvendt til at fastlægge den sociale sikringslovgivning, som finder anvendelse på flyve- og kabinebesætningsmedlemmer fra den 28. juni 2012
—
de principper, som følger af Den Europæiske Unions Domstols praksis ifølge de domme, der er anført i nærværende afgørelses præmisser
kan udtrykket »det sted, hvor arbejdsaftalen sædvanligvis opfyldes«, som omhandlet i artikel 19, stk. 2, i Rådets forordning nr. 44/2001 af 22. december 2000, ikke fortolkes således, at det svarer til udtrykket »hjemmebase«, som er defineret i bilag III til Rådets forordning nr. 3922/91 af 16. december 1991, dvs. »en af luftfartsforetagendet angivet lokalitet, hvor besætningsmedlemmet normalt påbegynder og afslutter en tjenesteperiode eller en række af tjenesteperioder, og hvor luftfartsforetagendet under normale omstændigheder ikke er ansvarligt for indkvartering af det pågældende besætningsmedlem«, med henblik på fastlæggelsen af den kontraherende stat (og følgelig dens jurisdiktion), på hvis område arbejdstagere sædvanligvis udfører deres arbejde, når de pågældende arbejdstagere i deres egenskab af medlemmer af kabinepersonalet er stillet til rådighed for et selskab, der er underlagt lovgivningen i en af Unionens medlemsstater og udfører international passagertransport med fly i hele Unionens område, når dette tilknytningskriterium vedrørende »hjemmebasen«, forstået som det »faktiske midtpunkt for arbejdsforholdet«, for så vidt som arbejdstagerne alle systematisk påbegynder og afslutter deres arbejdsdag på dette sted, tilrettelægger deres daglige arbejde dér og i den periode, hvor arbejdsforholdet er gældende, og hvor de er stillet til rådighed for dette luftfartsselskab, har deres faktiske bopæl i nærheden, er det sted, som både har den tætteste tilknytning til en kontraherende stat og sikrer den mest passende beskyttelse af den svageste part i aftaleforholdet?«
Full & Egal Universal Law Academy