17.5.2016
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 175/14
Appel iværksat den 29. marts 2016 af Toshiba Corporation til prøvelse af dom afsagt af Retten (Første Afdeling) den 19. januar 2016 i sag T-404/12, Toshiba Corporation mod Europa-Kommissionen
(Sag C-180/16 P)
(2016/C 175/16)
Processprog: engelsk
Parter
Appellant: Toshiba Corporation (ved solicitor J.F. MacLennan, Rechtsanwalt A. Schulz, dikigoros S. Sakellariou og avocat J. Jourdan)
Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen
Appellanten har nedlagt følgende påstande
—
Rettens dom i sag T-404/12 ophæves, og
i.
Europa-Kommissionens afgørelse i sag COMP/39.966 — Gasisolerede koblingsanlæg, genvedtagelse, annulleres, eller
ii.
den bøde, der blev pålagt Toshiba, nedsættes i henhold til artikel 261 TEUF, eller
iii.
sagen hjemvises til Retten til fornyet afgørelse i overensstemmelse med Domstolens dom for så vidt angår retsspørgsmål.
—
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Anbringender og væsentligste argumenter
Søgsmålet støttes på tre anbringender:
a)
Første anbringende: Retten begik en retlig fejl ved at fastslå, at Toshibas ret til forsvar ikke blev tilsidesat af Europa-Kommissionen, navnlig for så vidt som Kommissionen ikke fremsendte Toshiba en klagepunktsmeddelelse forud for vedtagelsen af afgørelsen om genvedtagelse i 2012.
b)
Andet anbringende: Retten begik en fejl ved at konkludere, at den af Europa-Kommissionen anvendte metode til beregning af Toshibas bøde ikke tilsidesatte ligebehandlingsprincippet, navnlig for så vidt som Kommissionen anvendte det udgangsbeløb, der blev beregnet for joint venturet TM T&D, som grundlag for beregningen af Toshibas bøde og ikke omsætningen for Toshiba i modsætning til, hvad Kommissionen gjorde for de europæiske adressater for den beslutning, der blev vedtaget i 2007, og
c)
Tredje anbringende: Retten begik en retlig fejl ved at fastslå, at Europa-Kommissionen ikke tilsidesatte ligebehandlingsprincippet, da den undlod at nedsætte Toshibas bøde, således at den afspejlede selskabets relative deltagelse i overtrædelsen, navnlig for så vidt som Kommissionen ikke fandt, at Toshibas mere begrænsede deltagelse i den ulovlige adfærd sammenlignet med den ulovlige adfærd fra de europæiske adressater for den beslutning, der blev vedtaget i 2007, kunne begrunde en nedsættelse af bøden.
Full & Egal Universal Law Academy