16.8.2016
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 296/18
Appel iværksat den 29. maj 2016 af Meica Ammerländische Fleischwarenfabrik Fritz Meinen GmbH & Co. KG til prøvelse af dom afsagt af Retten (Sjette Afdeling) den 4. februar 2016 i sag T-247/14, Meica Ammerländische Fleischwarenfabrik Fritz Meinen GmbH & Co. KG mod Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret
(Sag C-182/16 P)
(2016/C 296/23)
Processprog: engelsk
Parter
Appellant: Meica Ammerländische Fleischwarenfabrik Fritz Meinen GmbH & Co. KG (ved Rechtsanwalt S. Labesius)
De andre parter i appelsagen: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret og Salumificio Fratelli Beretta SpA
Appellanten har nedlagt følgende påstande
—
Delvis ophævelse af den appellerede dom og annullation af afgørelse truffet af Fjerde Appelkammer ved Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret for så vidt som Harmoniseringskontoret i øvrigt blev frifundet, subsidiært hjemvises sagen til Retten.
—
Sagsøgte og intervenienten tilpligtes at betale de omkostninger, der er opstået i forbindelse med sagen for Retten, og sagsøgte tilpligtes at betale de omkostninger, der måtte opstå i sagen for Domstolen.
Anbringender og væsentligste argumenter
Appellanten har til støtte for appellen gjort gældende, at Retten har tilsidesat EU-retten, idet den sin dom af 4. februar 2016 tilsidesatte artikel 8, stk. 1, litra b), i Rådets forordning nr. 207/2009 (1) om EU-varemærker og art. 296, stk. 2, TEUF.
Retten foretog en fejlagtig vurdering af risikoen for forveksling baseret på særpræget ved det ældre varemærke »MINI WINI« og af ligheden mellem tegnene og varerne med »Stick MiniMINI …« i EU-varemærkeansøgningen, også henset til »MiniMINI«’s adskillelsesevne i ansøgningen. Retten undlod også at tage hensyn til, at ikke-dominerende bestanddele i et varemærke bidrager til risikoen for forveksling, og til de særlige omstændigheder som varerne markedsføres under, og som kan påvirke kundekredsens grad af opmærksomhed og dens tilbøjelighed til at forkorte et varemærke med en ikke-dominerende, men visuelt fremtrædende bestanddel.
Retten begik derudover en retlig fejl, for selv om det antages, at en ordbestanddel udelukkende skal anses for beskrivende, er dette ikke til hinder for, at samme bestanddel kan anses for at være dominerende i forbindelse med vurderingen af ligheden mellem tegnene. Rettens afgørelse var derudover baseret på en fordrejning af de faktiske omstændigheder i forbindelse med vurderingen af de dominerende bestanddeles størrelse og placering i det tegn, der er omfattet af den anfægtede EU-varemærkeansøgning. Retten begik desuden en retlig fejl, da den fastslog, at den visuelle lighed skal bedømmes på baggrund af graden af særpræg af de visuelle elementer, som er omfattet af den anfægtede EU-varemærkeansøgning. Endelig er den appellerede dom ikke tilstrækkeligt begrundet, for så vidt som Retten ikke gav nogen begrundelse vedrørende den relevante kundekreds’ grad af opmærksomhed i forbindelse med de i sagen omhandlede varer.
(1) EUT L 78, s. 1.
Full & Egal Universal Law Academy