11.7.2016
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 251/10
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Conseil d’État (Frankrig) den 22. april 2016 – Eni SpA, Eni Gas & Power France SA og Uprigaz - Union professionnelle des industries privées du gaz mod Premier ministre og Ministre de l’environnement, de l’énergie et de la mer
(Sag C-226/16)
(2016/C 251/13)
Processprog: fransk
Den forelæggende ret
Conseil d’État
Parter i hovedsagen
Sagsøgere: Eni SpA, Eni Gas & Power France SA og Uprigaz - Union professionnelle des industries privées du gaz
Sagsøgte: Premier ministre og Ministre de l’environnement, de l’énergie et de la mer
Præjudicielle spørgsmål
1)
Skal artikel 8, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 994/2010 af 20. oktober 2010 (1) fortolkes således, at den er til hinder for, at en medlemsstat pålægger naturgasleverandører yderligere forpligtelser ved at lade kunder, der ikke er nævnt i samme forordnings artikel 2, stk. 1, være omfattet af »de beskyttede kunder«, hvis forbrug bidrager til at definere rækkevidden af den lagringspligt, der har til formål at sikre kontinuiteten i forsyningen?
2)
Skal artikel 8, stk. 5, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 994/2010 af 20. oktober 2010 fortolkes således, at den er til hinder for, at en medlemsstat pålægger naturgasleverandører krav vedrørende den lagrede gasmængde, udtrækningskapaciteten og den lagringskapacitet, der er erhvervet for de rettigheder, der svarer til størrelsen af det lager, der skal holdes på denne medlemsstats område, når det i denne bestemmelse samtidig foreskrives, at ministeren i forbindelse med vurderingen af en leverandørs lagringskapacitet skal tage hensyn til de andre reguleringsinstrumenter, som den pågældende råder over?
(1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 994/2010 af 20.10.2010 om foranstaltninger til opretholdelse af naturgasforsyningssikkerheden og ophævelse af Rådets direktiv 2004/67/EF (EUT L 295, s. 1).