11.7.2016
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 251/11
Appel iværksat den 25. april 2016 til prøvelse af dom afsagt af Retten (Anden Afdeling) den 26. februar 2016 i de forenede sager T-546/13, T-108/14 og T-109/14, Ante Šumelj m.fl. mod Europa-Kommissionen
(Sag C-239/16 P)
(2016/C 251/14)
Processprog: kroatisk
Parter
Appellanter: Ante Šumelj, Dubravka Bašljan, Đurđica Crnčević, Miroslav Lovreković, Drago Burazer, Nikolina Nežić, Blaženka Bošnjak, Bosiljka Grbašić, Tea Tončić, Milica Bjelić, Marijana Kruhoberec, Davor Škugor, Ivan Gerometa, Kristina Samardžić, Sandra Cindrić, Sunčica Gložinić, Tomislav Polić og Vlatka Pižeta (ved odvjetnik M. Krmek)
Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen
Appellanterne har nedlagt følgende påstande
—
Appellen antages til realitetsbehandling, og der gives appellanterne medhold.
—
Kommissionen tilpligtes at betale appellanternes sagsomkostninger i første instans og i appelsagen.
Anbringender og væsentligste argumenter
Appellanterne har ved deres analyse af Rettens dom fremsat forskellige retlige anbringender:
1.
Appellanterne har gjort gældende, at Retten har begået en retlig fejl til skade for appellanterne, idet den ikke fastslog, at Kommissionen havde tilsidesat sin forpligtelse til at overvåge anvendelsen af akten vedrørende Republikken Kroatiens tiltrædelse af Den Europæiske Union hvad angår indførelsen af erhvervet som foged i Republikken Kroatiens retsorden i overensstemmelse med tiltrædelsesaktens artikel 36, som udtrykkeligt bestemmer følgende: »Kommissionen overvåger nøje alle de tilsagn, som Kroatien har givet under tiltrædelsesforhandlingerne, herunder de tilsagn, som skal opfyldes inden eller senest ved tiltrædelsen.« Kommissionens overvågning var navnlig koncentreret om de tilsagn, som Kroatien havde givet vedrørende retsvæsenet og de grundlæggende rettigheder (bilag VII).
2.
Retten har begået en retlig fejl ved i dommens præmis 57 (i modsætning til det i denne doms præmis 52 fastslåede) at fastslå, at der ikke af nogen af de tilsagn i bilag VII til tiltrædelsesakten, som appellanterne har påberåbt sig, følger en forpligtelse for Republikken Kroatien til at indføre et erhverv som foged, og derfor heller ingen forpligtelse for Kommissionen til på dette grundlag at anvende de handlebeføjelser, der foreskrives i tiltrædelsesaktens artikel 36 med henblik på at hindre ophævelsen af lov om fogeder.
Republikken Kroatiens forhandlinger med Den Europæiske Union var langvarige, og til forskel fra de øvrige kapitler vedrørte kapitel 23, der var det sidste og vanskeligste, og, i overensstemmelse med Den Europæiske Unions gode praksis, de politiske kriterier, som Republikken Kroatiens tiltrædelse af Den Europæiske Union var underlagt. Forhandlingerne blev afsluttet den 30. juni 2011, efter at den kroatiske regering den 12. maj 2011 havde forelagt formandsskabet for Den Europæiske Union en rapport om overholdelsen af tilsagnene i kapitel 23. I denne rapport påtog Republikken Kroatien i 10 punkter sig konkrete tilsagn i forbindelse med tiltrædelsestraktaten (tiltrædelsesaktens artikel 36) og forpligtede sig til at opfylde dem. Tilsagn nr. 1 og tilsagn nr. 3, hvilke bestemmelser (vedrørende indførelsen af et erhverv som foged) appellanterne har henvist til under proceduren, forpligter udtrykkeligt Republikken Kroatien til at indføre et erhverv som foged.
3.
Retten har endvidere begået en retlig fejl (i strid med retssikkerheden), idet den tidligere i dommens præmis 47-51 anførte, at tilsagn nr. 1 ikke omhandlede en bestemt strategi og handlingsplan for reform af retsvæsenet, som var gældende i perioden mellem afslutningen af forhandlingerne og ophævelsen af de love, som havde fastsat regler for erhvervet som foged. Appellanterne har gjort gældende, at Retten ved at henholde sig til en anden strategi for reform af retsvæsenet, som Kommissionen havde omtalt senere i sine dokumenter, og ikke til strategien for reform af retsvæsenet af 2011 og handlingsplanen af 2011, hvorved Republikken Kroatien forpligtede sig til at indføre erhvervet som foged, skabte en farlig præcedens, som er i strid med en afvejet retlig fortolkning.
4.
Retten har ligeledes begået en retlig fejl ved i præmis 55 at fastslå, at appellanterne ikke omtalte nogen anden konkret tilsidesættelse end en tilsidesættelse af princippet om beskyttelse af den berettigede forventning, når der tages hensyn til, at appellanterne som tilsidesættelse har nævnt forskelsbehandling, tilsidesættelse af retten til arbejde og tilsidesættelse af retssikkerheden under hele proceduren. Det er ganske enkelt utroligt, at Retten i den appellerede dom har set fuldstændig bort fra (og ikke har henvist til) retssikkerhedsprincippet (retlig sikkerhed), som ifølge fast retspraksis danner grundlag for princippet om beskyttelse af den berettigede forventning.
5.
Retten har begået en retlig fejl, idet den fandt, at artikel 13 i traktaten om Den Europæiske Union ikke var relevant i denne sag. Det forhold, at fremgangsmåden var ulovlig, indebærer imidlertid ikke udelukkende, at positive EU-retsforskrifter er tilsidesat, dvs. nedskrevne bestemmelser, men kan ligeledes betyde, at almindelige retsprincipper (retssikkerhedsprincippet) og artikel 13 EU er tilsidesat. Unionen har en institutionel ramme, som tager sigte på at fremme dens værdier, at forfølge dens mål, at tjene dens, dens borgeres og medlemsstaternes interesser samt at sikre sammenhæng, effektivitet og kontinuitet i dens politikker og tiltag. De almindelige retsprincipper er en del af Den Europæiske Unions retsorden.
6.
Retten har begået en retlig fejl, idet den ikke i overensstemmelse med artikel 17 i traktaten om Den Europæiske Union fastslog, at appellanterne blev udnævnt, eller udpeget, til at udøve erhvervet som fogeder ved afslutningen af kapitel 23, dvs. ved indgåelsen af aftalen om reformen af retsvæsenet, som fogederne er en del af. Da forhandlingerne om tiltrædelse mellem Republikken Kroatien og Den Europæiske Union blev afsluttet, navnlig ved vedtagelsen af konkrete foranstaltninger, og under hensyn til wienerkonventionens artikel 26, havde appellanterne den retlige forvisning om at udøve det valgte erhverv.
7.
Retten har begået en retlig fejl, idet den ikke har konkluderet, henset til de ufravigelige bestemmelser i tiltrædelsesaktens artikel 36, at Kommissionen skulle overvåge, at den blev anvendt, og træffe alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at Republikken Kroatien opfyldte sine tilsagn. Eftersom Kommissionen ikke handlede i overensstemmelse med artikel 17 i traktaten om Den Europæiske Union, er denne bestemmelse tilsidesat, hvilket er til skade for appellanterne.
8.
Retten har begået en retlig fejl, idet den ikke fandt, at traktaten om Republikken Kroatiens tiltrædelse af Den Europæiske Union er et forhandlingsresultat og i sig selv pålægger forpligtelser og skaber retsvirkninger i medfør af EU-lovgivningen og Den Europæiske Unions retsorden. I det foreliggende tilfælde sikrer tiltrædelsestraktaten appellanterne retten til arbejde og indførelsen af et nyt erhverv, som de er blevet udvalgt til. I medfør af traktatens bestemmelser havde appellanterne en berettiget forventning om at indlede udøvelsen af det erhverv, som de var blevet udnævnt til, eftersom de på forhånd opfyldte alle de fastsatte betingelser (de bestod eksaminer, forlod deres hidtidige arbejde og møblerede deres kontorer) i overensstemmelse med loven.