1.8.2016
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 279/12
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Juzgado de lo Social no 30 de Barcelona (Spanien) den 27. april 2016 — Antonio Miravitlles Ciurana, Alberto Marina Lorente, Jorge Benito García og Juan Gregorio Benito García mod Contimark S.A. og Jordi Socías Gispert
(Sag C-243/16)
(2016/C 279/17)
Processprog: spansk
Den forelæggende ret
Juzgado de lo Social no30 de Barcelona
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Antonio Miravitlles Ciurana, Alberto Marina Lorente, Jorge Benito García og Juan Gregorio Benito García
Sagsøgt: Contimark S.A. og Jordi Socías Gispert
Præjudicielle spørgsmål
1)
Har et handelsselskabs kreditor, som gør krav på sin fordring, der udspringer af et ansættelsesforhold, ved de kompetente spanske domstole, dvs. de social- og arbejdsretlige domstole, på grundlag af direktiv 2009/101/EF (1) og direktiv 2012/30/EU (2) samt deres gennemførelse i bl.a. artikel 236, 237, 238, 241 og 367 i Ley de Sociedades de Capital (kapitalselskabsloven) ret til ved den samme domstol samtidigt at anlægge et direkte søgsmål mod virksomheden med henblik på anerkendelse af en gæld, der udspringer af et ansættelsesforhold og, på kumulativ vis, et søgsmål mod en fysisk person, nemlig selskabets administrerende direktør, som solidarisk hæftende for selskabets gæld på grund af en manglende opfyldelse af de handelsmæssige forpligtelser, der er fastsat i disse direktiver og gennemført i den spanske LSC?
2)
Kan praksis fra Tribunal Supremo, Sala de lo Social (øverste domstol i Spanien, afdelingen for arbejdsret), som fremgår af domme af 28-02-97 (RJ 1997\4220), 28-10-97 (RJ 1997\7680), 31-12-97 (RJ 1997\9644), 13-04-98 (RJ 1998\4577), 17-01-00 (RJ 2000\918), 9\06\00 (RJ 2000\5109), 8-05-02 og 20-12-12 (gengivet i denne afgørelse under andet punkt i afsnittet om relevant national retspraksis) være i strid med artikel 2, 6, 7 og 8 i direktiv 2009/101/EF og artikel 19 og 36 i direktiv 2012/30/EU henset til, at de spanske social- og arbejdsretlige domstole med hensyn til fordringer, der udspringer af ansættelsesforhold, direkte kan anvende de garantier, som er fastsat i disse fællesskabsdirektiver, og som er gennemført i artikel 236, 237, 238, 241, 367 m.fl. i LSC, på handelsselskabernes kreditorer, når selskabets hovedansvarlige — fysiske personer — ikke opfylder de formelle krav om offentlighed med hensyn til de væsentlige dokumenter vedrørende selskabet, som er fastsat i direktiv 2009/101 og direktiv 2012/30, og som er gennemført i den spanske LSC?
3)
Kan praksis fra Tribunal Supremo, Sala de lo Social (øverste domstol i Spanien, afdelingen for arbejdsret), som fremgår af domme af 28-02-97 (RJ 1997\4220), 28-10-97 (RJ 1997\7680), 31-12-97 (RJ 1997\9644), 13-04-98 (RJ 1998\4577), 17-01-00 (RJ 2000\918), 9\06\00 (RJ 2000\5109), 8-05-02 og 20-12-12 (gengivet i denne afgørelse under andet punkt i afsnittet om relevant national retspraksis) udgøre en tilsidesættelse af artikel 20 og 21, sammenholdt med artikel 51 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder henset til, at en arbejdstager, som har en fordring, der udspringer af en ansættelsesforhold, tvinges til at anlægge to retssager, først ved en social- og arbejdsretlig domstol med henblik på anerkendelse af, at virksomheden skylder gæld, der udspringer af et ansættelsesforhold, og derefter ved en civil- eller handelsretlig domstol med henblik på at opnå solidarisk garanti hos selskabets administrerende direktør eller andre fysiske personer, når ingen af de øvrige typer af kreditorer er underlagt et sådant krav — uafhængigt af fordringens art — hverken i henhold til direktiv 2009/101/EF, direktiv 2012/30/EU eller i henhold til nationale retsforskrifter (LSC), som gennemfører disse fællesskabsbestemmelser?
(1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/101/EF af 16.9.2009 om samordning af de garantier, som kræves i medlemsstaterne af de i traktatens artikel 48, stk. 2, nævnte selskaber til beskyttelse af såvel selskabsdeltagernes som tredjemands interesser, med det formål at gøre disse garantier lige byrdefulde (EUT L 258, s. 11).
(2) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/30/EU af 25.10.2012 om samordning af de garantier, der kræves i medlemsstaterne af de i artikel 54, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, nævnte selskaber til beskyttelse af såvel selskabsdeltagernes som tredjemands interesser, for så vidt angår stiftelsen af aktieselskabet samt bevarelse af og ændringer i dets kapital, med det formål at gøre disse garantier lige byrdefulde (EUT L 315, s. 74).