18.7.2016
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 260/33
Appel iværksat den 17. maj 2016 af Società cooperativa Amrita arl m.fl. til prøvelse af kendelse afsagt af Retten (Ottende Afdeling) den 11. marts 2016 i sag T-439/15, Amrita m.fl. mod Kommissionen
(Sag C-280/16 P)
(2016/C 260/41)
Processprog: italiensk
Parter
Appellanter: Soc. coop. Amrita arl, Cesi Marta, Comune Agricola Lunella - Soc. mutua coop. Arl, Rollo Olga, Borrello Claudia; Società agricola Merico Maria Rosa di Consiglia, Marta og Vito Lisi; Marzo Luigi, Stasi Anna Maria; Azienda Agricola Crie di Miggiano Gianluigi; Castriota Maria Grazia, Azienda Agricola di Cagnoni Fiorella, Azienda Agricola Spirdo ss agr., Impresa Agricola Stefania Stamerra, Azienda Agricola Clemente Pezzuto di Pezzuto Francesco, Simone Cosimo Antonio og Masseria Alti Pareti Soc. agr. arl (ved avvocati L. Paccione, V. Stamerra)
Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen
Appellanterne har nedlagt følgende påstande
—
Den appellerede kendelse ophæves, og såfremt Domstolen finder det relevant, indrømmes appellanterne søgsmålskompetence.
—
Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Anbringender og væsentligste argumenter
Til støtte for appellen har appellanterne fremsat følgende anbringender:
1.
Første anbringende: Retlig fejl. Ukorrekt vurdering af de relevante faktiske forhold. Utilstrækkelig og urigtig begrundelse hvad angår den appellerede kendelses præmis 12-22
Den appellerede kendelse tager udgangspunkt i den urigtige formodning om, at appellanterne har nedlagt påstand om fuldstændig annullation af Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/789 af 18. maj 2015 om foranstaltninger mod indslæbning og spredning i Unionen af Xylella fastidiosa (Wells et al.) (EUT L 125,s. 36), samt om, som det er sket, af de konkrete dele, der er nærmere anført i stævningen og i replikken, i forhold til formalitetsindsigelsen.
2.
Andet anbringende: Retlig fejl. Ukorrekt vurdering af de relevante faktiske forhold. Utilstrækkelig, selvmodsigende og urigtig begrundelse
Den appellerede kendelse har urigtigt fastslået, at Kommissionens afgørelse pålægger den italienske stat gennemførelsesforanstaltninger hvad angår de områder, der er inficeret med Xylella fastidiosa. Dette forhold modbevises af den uomtvistelige omstændighed, at afgørelsen ufravigeligt kvalificerer hele den administrative provins Lecce, som har geografiske grænser, der allerede er markeret på kort, som inficeret zone.
3.
Tredje anbringende: Præmis 25 er ulovlig, ligeledes henset til den appellerede kendelses præmis 21: Selvmodsigende, urigtig og åbenbart ikke-underbygget begrundelse
Rettens begrundelse i den appellerede kendelses præmis 21 fastslår, at man med henblik på at vurdere, om en regelfastsættende retsakt omfatter gennemførelsesforanstaltninger, skal tage udgangspunkt i situationen for den person, som påberåber sig søgsmålsretten. Retten har herefter i kendelsens præmis 25 afveget fra denne fortolkningspræmis ved en negativ afgørelse af appellanternes søgsmålskompetence.
4.
Fjerde anbringende: Retlig fejl. Ukorrekt vurdering af de relevante faktiske forhold. Utilstrækkelig, selvmodsigende og urigtig begrundelse
Retten har på den ene side fastslået, at den italienske landbrugsminister ved dekret har vedtaget gennemførelsesforanstaltninger til artikel 4, 6 og 7 i Kommissionens afgørelse, og den har på den anden side som selvmodsigelse bemærket, at visse foranstaltninger i Kommissionens afgørelse ikke er omfattet af dette dekret.
5.
Femte anbringende: Retlig fejl. Ukorrekt vurdering af de relevante faktiske forhold. Utilstrækkelig, selvmodsigende og urigtig begrundelse
Den appellerede kendelses præmis 24 tager ikke hensyn til det egentlige indhold af stævningen, hvori anfægtes afgørelsens artikel 6, stk. 4, og artikel 7, stk. 4, hvad angår pligten til plantesundhedsmæssige behandlinger, der er forbudt i økologisk landbrug, som er en integrerende pligt til selvgennemførende foranstaltninger, der direkte påfører appellanterne et tab, idet de som følge heraf mister deres økologiske attestering.
6.
Sjette anbringende: Retlig fejl. Ukorrekt vurdering af de relevante faktiske forhold. Utilstrækkelig, selvmodsigende og urigtig begrundelse
Den appellerede kendelses præmis 33 og 34 tager ikke hensyn til det dokumentbevis, der er fremlagt under proceduren, vedrørende det individuelle tab, som appellanterne lider som følge af de omtvistede foranstaltninger.
7.
Syvende anbringende: Retlig fejl. Undladelse af at træffe afgørelse, om de omtvistede foranstaltninger har bevirket et direkte tab
Retten har undladt at træffe afgørelse om den objektive eksistens af et direkte tab, som appellanterne har lidt som følge af Kommissionens selvgennemførende foranstaltninger.