22.8.2016
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 305/18
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Oberster Gerichtshof (Østrig) den 16. juni 2016 — Landeskrankenanstalten-Betriebsgesellschaft — KABEG mod Mutuelles du Mans Assurances IARD SA (MMA IARD)
(Sag C-340/16)
(2016/C 305/26)
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Oberster Gerichtshof
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Landeskrankenanstalten-Betriebsgesellschaft — KABEG
Sagsøgt: Mutuelles du Mans Assurances IARD SA (MMA IARD)
Præjudicielle spørgsmål
1)
Er en indenlandsk arbejdsgivers sagsanlæg vedrørende erstatning for en skade, der er påført denne som følge af betaling af løn under sygdom til en af dennes arbejdstagere med bopæl i indlandet en »forsikringssag« i den forstand, hvori udtrykket anvendes i artikel 8 i forordning (EF) nr. 44/2001 (1), når
(a)
arbejdstageren er kommet til skade ved en trafikulykke i en medlemsstat (Italien),
(b)
sagen er anlagt mod det forsikringsselskab, hvor der er tegnet ansvarsforsikring for skadevolders køretøj, og som er etableret i en anden medlemsstat (Frankrig), og
(c)
arbejdsgiveren er oprettet som offentligretligt organ med status som juridisk person?
2)
Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende:
Skal artikel 9, stk. 1, litra b), sammenholdt med artikel 11, stk. 2, i forordning (EF) nr. 44/2011 fortolkes således, at den arbejdsgiver, der udbetaler lønnen under sygdom, som »skadelidte« kan anlægge sag mod det forsikringsselskab, hvor der er tegnet ansvarsforsikring for skadevolderens køretøj, ved retten på det sted, hvor arbejdsgiveren har sit hjemsted, såfremt der er hjemmel for et direkte sagsanlæg?
(1) Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af 22.12.2000 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område (EFT L 12, s. 1).
Full & Egal Universal Law Academy