19.9.2016
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 343/28
Appel iværksat den 24. juni 2016 af Salvatore Aniello Pappalardo, Pescatori La Tonnara Soc. coop., Fedemar Srl, Testa Giuseppe E C. Snc, Pescatori San Pietro Apostolo Srl, Camplone Arnaldo & C. Snc di Camplone Arnaldo & C., Valentino Pesca s.a.s. og di Camplone Arnaldo & C. til prøvelse af dom afsagt af Retten (Tredje Afdeling) den 27. april 2016 i sag T-316/13, Pappalardo m.fl. mod Kommissionen
(Sag C-350/16 P)
(2016/C 343/41)
Processprog: italiensk
Parter
Appellanter: Salvatore Aniello Pappalardo, Pescatori La Tonnara Soc. coop., Fedemar Srl, Testa Giuseppe & C. s.n.c., Pescatori San Pietro Apostolo Srl, Camplone Arnaldo & C. Snc di Camplone Arnaldo & C., Valentino Pesca s.a.s. og di Camplone Arnaldo & C (ved avvocati V. Cannizzaro og L. Caroli)
Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen
Appellanterne har nedlagt følgende påstande
—
Principalt ophæves Rettens dom af 27. april 2016 i sag T-316/13 og sagen hjemvises til Retten med henblik på, at denne træffer afgørelse i overensstemmelse med de retsprincipper, som Domstolen har fastlagt.
—
Såfremt Domstolen måtte finde, at sagens omstændigheder gør det muligt, træffes i henhold til artikel 61 i statutten for Domstolen realitetsafgørelse vedrørende appellanternes påstande som nedlagt i den oprindelige stævning indleveret til Retten, nærmere bestemt følgende:
– 1.
Det fastslås, at Kommissionen ifalder ansvar uden for kontrakt for den skade, som appellanterne har lidt som følge af vedtagelsen af Kommissionens forordning (EF) nr. 530/2008 af 12. juni 2008 om indførelse af hasteforanstaltninger gældende for notfartøjer, der fisker efter tun i Atlanterhavet øst for 45 o V og i Middelhavet (1), som Domstolen ved dom af 17. marts 2011 i sag C-221/09 kendte ugyldig.
– 2.
Kommissionen tilpligtes følgelig at betale appellanterne erstatning for den forvoldte skade.
—
Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Anbringender og væsentligste argumenter
I.
Retten har begået en retlig fejl, idet den fastslog, at Rettens kendelse af 14. februar 2012 i sag T-305/08 ikke var relevant med hensyn til fastlæggelsen af rækkevidden af erklæringen om ugyldigheden af forordning nr. 530/2008 i AJD-Tuna-dommen.
Med henblik på at fastslå, at det var ufornødent at træffe afgørelse i sag T-305/08, fortolkede Retten i sin kendelse af 14. februar 2012 AJD-Tuna-dommen således, at nævnte dom fuldt ud gav sagsøgeren i den omhandlede dom medhold i dennes påstand om at kende artikel 1 i forordning nr. 530/2008 ugyldig. Fastlæggelsen af rækkevidden af erklæringen om ugyldighed i AJD-Tuna-dommen udgør således genstanden for konklusionen i kendelsen af 14. februar 2012.
Heraf følger, at Retten i den afgørelse, som er genstand for nærværende appel, burde have anvendt erklæringen om ugyldigheden af forordning nr. 530/2008 i AJD-Tuna-dommen i henhold til den rækkevidde, som var blevet fastlagt i Rettens kendelse af 14. februar 2012 i sag T-305/08.
II.
Retten har begået en retlig fejl, idet den fandt, at den tilsidesættelse af princippet om forbud mod forskelsbehandling, som fulgte af forordning nr. 530/2008, ikke udgjorde en alvorlig og åbenbar tilsidesættelse.
Retten tog ikke hensyn til, at den alvorlige og åbenbare karakter af tilsidesættelsen af princippet om forbud mod forskelsbehandling allerede fulgte af AJD-Tuna-dommen. Retten anvendte desuden ikke de principper, der er fastlagt i Rettens egen praksis i Schneider mod Kommissionen, sag T-351/03, og Artegodan mod Kommissionen, sag T-429/05. Endelig anvendte Retten ikke det kriterium, som Domstolen fastsatte i Kommissionen mod Schneider, C-440/07 P.
(1) EUT L 155, s. 9.