12.9.2016
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 335/36
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Nederlandstalige rechtbank van eerste aanleg te Brussel (Belgien) den 27. juni 2016 — straffesag mod Wamo BVBA og Luc Cecile Jozef Van Mol
(Sag C-356/16)
(2016/C 335/49)
Processprog: nederlandsk
Den forelæggende ret
Nederlandstalige rechtbank van eerste aanleg te Brussel
Tiltalte i straffesagen
Wamo BVBA og Luc Cecile Jozef Van Mol
Præjudicielt spørgsmål
Skal Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF (1) af 11. maj 2005 om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked fortolkes således, at det er til hinder for en national lov, der forbyder enhver fysisk eller juridisk person at udbrede reklame for kirurgiske kosmetiske indgreb og ikke-kirurgiske kosmetiske indgreb, således som det er bestemt i artikel 20/1 i lov af 23. maj 2013 om de kvalifikationer, der kræves for at udføre ikke-kirurgiske kosmetiske indgreb og kirurgiske kosmetiske indgreb, og om reklame og oplysning vedrørende disse indgreb (B.S., 2.7.2013) som indsat ved lov af 10. [april] 2014 vedrørende forskellige sundhedsbestemmelser (B.S., 30.4.2014)?
(1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF af 11.5.2005 om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked og om ændring af Rådets direktiv 84/450/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF, 98/27/EF og 2002/65/EF og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2006/2004 (EUT 2005, L 149, s. 22).