14.11.2016
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 419/25
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Landesgericht Frankfurt am Main (Tyskland) den 14. juli 2016 — FMS Wertmanagement AöR mod Heta Asset Resolution AG
(Sag C-394/16)
(2016/C 419/34)
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Landesgericht Frankfurt am Main
Parter i hovedsagen
Sagsøger: FMS Wertmanagement AöR
Sagsøgt: Heta Asset Resolution AG
Præjudicielle spørgsmål
1)
Skal Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber (1), navnlig artikel 1, stk. 1, og artikel 2, stk. 1, nr. 2) og nr. 23), sammenholdt med artikel 4, stk. 1, nr. 1), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber (2) fortolkes således, at anvendelsesområdet også omfatter en afviklingsenhed (et afviklingsselskab), som ved ikrafttrædelsen af direktiv 2014/59/EU den 2. juli 2014 stadig var et kreditinstitut som omhandlet i artikel 4, stk. 1, nr. 1), i forordning (EU) nr. 575/2013 (CRR-kreditinstitut), men som havde mistet denne egenskab inden udløbet af gennemførelsesfristen for direktiv 2014/59/EU i national ret den 31. december 2014 og ikke længere rådede over en bankretlig koncession til at drive bankforretninger, men som på grundlag af en ved lov fastsat koncession nu kun må udføre sådanne (bank-)forretninger, som udelukkende tjener til at afvikle porteføljen?
2)
Skal direktiv 2014/59/EU, navnlig artikel 43, stk. 2, litra b), og artikel 37, stk. 6, fortolkes således, at en foranstaltning svarende til bail-in-værktøjet i artikel 43 i direktiv 2014/59/EU også er omfattet af direktivets materielle anvendelsesområde, hvis den som følge af en national bestemmelse i hjemlandet gennemføres i et tilfælde, hvor der ikke længere består nogen realistisk udsigt til, at en afviklingsenheds levedygtighed kan genoprettes, men denne allerede har frasolgt de dele, der skal videreføres, efter ikrafttrædelsen af direktiv 2014/59/EF den 2. juli 2014, men før udløbet af gennemførelsesfristen den 31. december 2014, og der heller ikke kan overføres systemisk vigtige ydelser til et broinstitut og heller ikke længere kan frasælges eller overføres yderligere dele af instituttets virksomhedsdele, men hvor denne afviklingsenhed udelukkende tjener til at forvalte aktiver, rettigheder og passiver med det formål så godt som muligt at realisere de enkelte aktiver, rettigheder og passiver på en velordnet og aktiv måde (afvikling af portefølje)?
3)
Skal artikel 3, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/24/EF af 4. april 2001 om sanering og likvidation af kreditinstitutter (som affattet ved artikel 117 i direktiv 2014/59/EU) fortolkes således, at en af en administrativ myndighed i en afviklingsenheds hjemland pålagt nedskrivning af afviklingsenhedens passiver, som er underlagt en anden national ret, samt nedskrivning af rentesatsen og udsættelse af forpligtelser i [org. s. 3] den medlemsstat, hvis ret passiverne er underlagt, og i hvilken den pågældende debitor har hjemsted, uden videre har fuld retsvirkning, eller forudsætter dette, at afviklingsenheden (afviklingsselskabet) er omfattet af det personlige anvendelsesområde for direktiv 2014/59/EU (i overensstemmelse med det første præjudicielle spørgsmål), og at den pålagte foranstaltning er omfattet af anvendelsesområdet for direktiv 2014/59/EU?
Betyder »uden videre har fuld retsvirkning«, at retten i en medlemsstat, som skal træffe afgørelse om anerkendelsen af de efter hjemlandets ret pålagte foranstaltninger inden for rammerne af den ret, der finder anvendelse på passiverne, ikke har prøvelseskompetence for så vidt angår de førnævnte foranstaltningers forenelighed med direktiv 2014/59/EU?
(1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15.5.2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af Rådets direktiv 82/891/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/24/EF, 2002/47/EF, 2004/25/EF, 2005/56/EF, 2007/36/EF, 2011/35/EU, 2012/30/EU og 2013/36/EU samt forordning (EU) nr. 1093/2010 og (EU) nr. 648/2012 EØS-relevant tekst (EUT L 173, s. 190).
(2) Europa-Parlamentets og rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26.6.2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT L 176, s. 1).
Full & Egal Universal Law Academy