21.11.2016
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 428/3
Appel iværksat den 27. juli 2016 af August Storck KG til prøvelse af dom afsagt af Retten (Første Afdeling) den 10. maj 2016 i sag T-806/14 — August Storck KG mod Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret
(Sag C-417/16 P)
(2016/C 428/04)
Processprog: engelsk
Parter
Appellant: August Storck KG (ved Rechtsanwältinnen I. Rohr og P. Goldenbaum)
Den anden part i appelsagen i appelsagen: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)
Appellanten har nedlagt følgende påstande
—
Dom afsagt af Retten den 10. maj 2016 i sag T-806/14 ophæves
—
Appelkammerets afgørelse i sag R0644/2014-5 annulleres, subsidiært hjemvises sagen om fornødent til Retten.
—
EUIPO tilpligtes at bære sine egne omkostninger og betale de af appellanten afholdte omkostninger i forbindelse med sagens behandling for Domstolen, Retten og appelkammeret.
Anbringender og væsentligste argumenter
I.
Det første appelanbringende: Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009 (1) — Anvendelse af urigtige kriterier
1.
Retten kræver med urette for, at et varemærke har fornødent særpræg, at det »afviger væsentligt fra sektorens standard eller skik og brug«. Den anvender testen for tredimensionale varemærker, der består af selve varernes udseende uden nogen ordbestanddel eller grafisk bestanddel, hvilket er en test, der er strengere end testen for normale varemærker. Denne strengere test burde ikke have været anvendt, idet det ansøgte varemærke er et todimensionalt varemærke, der indeholder en grafisk bestanddel. Anvendelsen af den strengere test er i strid med fast retspraksis.
2.
Retten støtter med urette sin afgørelse på dom Storck mod KHIM, C-25/05 P, EU:C:2006:422. Den sag er på ingen måde sammenlignelig med den foreliggende sag, da den vedrører et (pakket) produkt uden nogen grafisk bestanddel og/eller ordbestanddel.
3.
Anvendelsen af strengere regler end dem, der finder anvendelse på ord- og figurmærker er endvidere uberettiget, idet rækkevidden af det ansøgte varemærke er snævrere end den rækkevidde, en registrering, der alene omfatter den grafiske bestanddel, ville have. Ved anvendelsen af de strengere bestemmelser har Retten tilsidesat artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009, der bestemmer, at (alene) varemærker, der ikke har fornødent særpræg, ikke kan registreres.
II.
Det andet appelanbringende: Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009 — Manglende anvendelse af specialitetsprincippet
4.
Retten kvalificerede de relevante varer i en for bred forstand som billige, daglige forbrugsvarer, hvis køb ikke foranlediger en længerevarende, forudgående betænkningstid. Dette førte til Rettens urigtige konklusion, hvorefter den relevante kundekreds vil have et lavt opmærksomhedsniveau i forhold til særligt emballagens kendetegn.
5.
Retten burde snarere i forhold til de meget specifikke produkter (dvs. sukkervarer, chokolade, chokoladevarer, bagværk og is) have foretaget en analyse af, hvilket opmærksomhedsniveau forbrugerne udviser og hvilken rolle produkternes meget specifikke emballage, som omfattet af det ansøgte varemærke, spiller i denne sammenhæng. Retten undlod at tage den i forhold til disse produkter meget typiske købssituation i betragtning.
6.
Ved ikke at tage kendetegnene ved de relevante varer i betragtning anvendte Retten ikke specialitetsprincippet. Hvis Retten havde gjort dette korrekt, ville den have taget i betragtning, at forbrugerne af de relevante varer er vant til at udvise et højt opmærksomhedsniveau i forhold til emballagens farver, form og design. Forbrugerne af de relevante varer ville ikke have nogen problemer overhovedet med at identificere produkternes oprindelse alene på grundlag af kombinationen af linjer, farver og former, således som den er omfattet af det ansøgte varemærke.
(1) Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 af 26.2.2009 om EF-varemærker (EUT L 78, s. 1)
Full & Egal Universal Law Academy