13.3.2017
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 78/7
Appel iværksat den 2. september 2016 af Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret til prøvelse af dom afsagt af Retten den 29. juni 2016 i sag T-567/14, GROUP mod EUIPO — ILIEV (GROUP COMPANY TOURISM & TRAVEL)
(Sag C-478/16 P)
(2017/C 078/10)
Processprog: bulgarsk
Parter
Appellant: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved A. Folliard-Monguiral og D. Stoyanova-Valchanova, som befuldmægtigede)
De andre parter i appelsagen:»Group« OOD og Kosta Iliev
Appellanten har nedlagt følgende påstande
—
Den appellerede dom ophæves.
—
Group OOD, sagsøger i sagen for Retten, tilpligtes at betale de af EUIPO afholdte omkostninger.
Anbringender og væsentligste argumenter
EUIPO har fremsat to anbringender, nemlig i) en tilsidesættelse af artikel 76, stk. 2, i forordning nr. 207/2009 (1), sammenholdt med regel 50, stk. 1, i forordning nr. 2868/95 (2), og ii) en tilsidesættelse af artikel 8, stk. 4, i forordning nr. 207/2009, sammenholdt med regel 19, stk. 2, litra d), i forordning nr. 2868/95.
Tilsidesættelse af artikel 76, stk. 2, i forordning nr. 207/2009, sammenholdt med regel 50, stk. 1, i forordning nr. 2868/95
—
Artikel 8, stk. 4, i forordning nr. 207/2009 fastsætter udtrykkeligt fire kumulative og af hinanden uafhængige betingelser, hvoraf to af disse betingelser er reguleret i EU-retten og de to andre i den konkrete lovgivning, der er påberåbt af modparten. Den Europæiske Unions Domstol har fastslået, at det påhviler modparten, ud over at opfylde de betingelser, der er reguleret i den konkrete lovgivning, ligeledes at fremlægge bevis for indholdet af nævnte lovgivning. Det drejer sig om forudgående og uafhængige betingelser, som i tilfælde af, at de ikke overholdes, ikke kan afhjælpes ved appelkammeret, såfremt modparten ikke rettidigt har fremlagt nogen oplysninger om denne lovgivning for indsigelsesafdelingen.
—
For at være omfattet af artikel 76, stk. 2, i forordning nr. 207/2009, sammenholdt med regel 50, stk. 1, i forordning nr. 2868/95, skal kendsgerninger og beviser, som fremlægges for første gang for appelkammeret, være komplementære eller supplerende i forhold til de beviser og dokumenter, der allerede er blevet fremlagt i forbindelse med samme betingelse.
—
Retten fandt med urette, at fremlæggelsen af oplysninger angående den nationale lovgivning som hovedregel er af komplementær karakter i forhold til de beviser, der er blevet fremlagt tidligere på grundlag af den i artikel 8, stk. 2, i forordning nr. 207/2009 nævnte betingelse.
—
Retten har fejlagtigt undladt at vurdere, om der forelå en tilstrækkelig tæt tilknytning, eller nogen form for tilknytning mellem oplysningerne om den nationale lovgivning, der blev fremlagt for appelkammeret, og de beviser der var blevet rettidigt fremlagt for indsigelsesafdelingen. Foreligger der ikke en sådan tilknytning, er der tale om et »nyt« bevis og ikke et »komplementært eller supplerende« bevis, som artikel 76, stk. 2, i forordning nr. 207/2009 kræver.
Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 4, i forordning nr. 207/2009, sammenholdt med regel 19, stk. 2, litra d), i forordning nr. 2868/95
—
Ved at fastslå, at de formelle betingelser vedrørende beviset for den påberåbte nationale lovgivning ikke var blevet overholdt, handlede Retten i strid med regel 19, stk. 2, litra d), i forordning nr. 2868/95. Med henblik på at sikre sagsøgtes ret til forsvar i en inter partes-sag, er det nødvendigt at overholde en vis formalisme.
—
Henset til princippet om »parallelitet i formkravene« skal kravet vedrørende beviset for varemærkets registrering [regel 19, stk. 2, litra a), nr. ii), i forordning nr. 2868/95] finde analog anvendelse på beviset vedrørende bestemmelserne i den nationale lovgivning, der tildeler et ikke-registret varemærke retlig gyldighed.
(1) Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 af 26.2.2009 om EF-varemærker (kodificeret udgave) (EØS-relevant tekst) (EUT 2009, L 78, s. 1).
(2) Kommissionens forordning (EF) nr. 2868/95 af 13.12.1995 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 40/94 om EF-varemærker (EFT 1995, L 303, s. 1).