21.11.2016
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 428/12
Appel iværksat den 11. september 2016 af Telefónica S.A. til prøvelse af dom afsagt af Retten (Anden Afdeling) den 28. juni 2016 i sag T-216/13, Telefónica mod Kommissionen
(Sag C-487/16 P)
(2016/C 428/13)
Processprog: spansk
Parter
Appellant: Telefónica S.A. (ved abogados J. Folguera Crespo og P. Vidal Martínez)
Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen
Appellanten har nedlagt følgende påstande
—
Dommen ophæves, og dermed annulleres afgørelsen (1) af de grunde, der er anført under det andet anbringende, hvorved det fastslås, at der i Telefónicas adfærd ikke foreligger en overtrædelse med konkurrencebegrænsende formål.
—
Subsidiært ophæves dommen af de grunde, der er anført under det første anbringende, og sagen hjemvises til Retten med henblik på optagelse af det nægtede vidnebevis og afgørelse om realiteten i det af Telefónica anlagte annullationssøgsmål for Retten under hensyntagen til det optagne bevis.
—
Mere subsidiært og af de grunde, der er anført under det tredje anbringende:
—
Domskonklusionens punkt 1 ophæves.
—
Det fastslås, at Telefónicas adfærd er mindre grov, og at de under det i tredje anbringende i dette processkrift anførte formildende omstændigheder foreligger.
—
Der fastsættes en procentsats for nedsættelse af bøden som følge af den mindre grad af grovhed og de anførte formildende omstændigheder i overensstemmelse med det under dette anbringende anførte.
—
Kommissionen tilpligtes at betale Telefónicas omkostninger både i forbindelse med proceduren i første instans og med nærværende procedure for Domstolen.
—
Omfanget af dette processkrift, der er en anelse længere end det i Domstolens praktiske anvisninger anbefalede, accepteres under hensyn til sagens økonomiske betydning for appellanten samt kompleksiteten af de anførte argumenter.
Anbringender og væsentligste argumenter
1.
Tilsidesættelse af artikel 47 og artikel 48, stk. 2, i Den Europæiske Unions charter om grundlægende rettigheder og artikel 68 i Rettens procesreglement, idet den begærede vidneafhøring er blevet nægtet. Rettens nægtelse af det begærede vidnebevis gjorde Telefónica ude af stand til at forsvare sig, idet selskabet blev nægtet et grundlæggende bevis, som var afgørende for en korrekt bedømmelse af sagen. Der fremsættes fire grundlæggende indsigelser til Rettens fremgangsmåde: i) indsigelse om en teleologisk modstrid, ii) indsigelse om en uforholdsmæssig bevisbyrde, iii) indsigelse om en foregribelse af resultatet af vidnebeviset og iv) indsigelse om en uafbalanceret afvejning.
2.
Tilsidesættelse af artikel 101 TEUF som følge af en urigtig anvendelse af retspraksis om overtrædelser med konkurrencebegrænsende formål og begrundelsespligten og princippet om uskyldsformodning.
Subsidiært
3.
Fejl ved vurderingen af overtrædelsens mindre grad af grovhed og af spørgsmålet, om der foreligger formildende omstændigheder i Telefónicas adfærd. Telefónica har gjort gældende, at Retten ved sin vurdering ikke tog hensyn yderligere forhold, som indikerer adfærdens mindre grove karakter, og som ville have givet grundlag for en yderligere nedsættelse af bøden i forhold til den nedsættelse, som Kommissionen tidligere har foretaget.
(1) Kommissionens afgørelse C(2013) 306 final af 23.1.2013 vedrørende en procedure efter artikel 101 TEUF (sag COMP/39.839 — Telefónica mod Portugal Telecom).
Full & Egal Universal Law Academy