12.12.2016
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 462/10
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesverwaltungsgericht (Østrig) den 3. oktober 2016 — Erzeugerorganisation Tiefkühlgemüse e. Gen mod Agrarmarkt Austria
(Sag C-516/16)
(2016/C 462/13)
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Bundesverwaltungsgericht
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Erzeugerorganisation Tiefkühlgemüse e. Gen
Sagsøgt: Agrarmarkt Austria
Præjudicielle spørgsmål
I.1.
Kræver artikel 65, 66 og 69 i Kommissionens forordning (EF) nr. 1580/2007 (1) af 21. december 2007 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 2200/96, (EF) nr. 2201/96 og (EF) nr. 1182/2007 vedrørende frugt og grøntsager, samt (fra den 23.6.2011) artikel 64, 65 og 68 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 (2) af 7. juni 2011 om nærmere bestemmelser for anvendelsen af Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 for så vidt angår frugt og grøntsager og forarbejdede frugter og grøntsager, at afgørelsen om godkendelse af driftsprogrammet og fondsbeløb eller en ændring af denne afgørelse samt afgørelsen om det »godkendte støttebeløb« ikke blot udstedes som meddelelse, men formelt som (i det mindste foreløbigt) bindende afgørelse, som allerede på forhånd, dvs. uafhængigt af en anfægtelse af den endelige afgørelse (i henhold til artikel 70 i forordning nr. 1580/2007 henholdsvis artikel 69 i forordning nr. 543/2011) om ansøgningen om (slutafregnet) udbetaling af støtten, kan anfægtes af ansøgeren?
I.2.
Skal de bestemmelser i EU-retten, der er anført i spørgsmål I.1. fortolkes således, at der ved udstedelsen af disse afgørelser (i afgørelsens normative del) også skal ske en bindende fastsættelse af værdien af den afsatte produktion?
I.3.
Skal EU-retten, navnlig artikel 69 og 70 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 af 7. juni 2011 om nærmere bestemmelser for anvendelsen af Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 for så vidt angår frugt og grøntsager og forarbejdede frugter og grøntsager fortolkes således, at en ret, der skal træffe afgørelse vedrørende et søgsmål anlagt til prøvelse af en afgørelse truffet af en administrativ myndighed, ved hvilken der for en bestemt årsperiode i driftsprogrammet blev taget endelig stilling til ansøgningen om udbetaling af finansiel støtte inden for rammerne af et driftsprogram i henhold til artikel 103 g, stk. 5, i Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) som ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 361/2008 af 14. april 2008 om ændring af forordning (EF) nr. 1234/2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen), som følge af en allerede foreliggende retskraftig afgørelse om godkendelse af driftsprogrammet og fondsbeløbene samt som følge af en afgørelse om det »godkendte støttebeløb«, er forhindret i at efterprøve spørgsmålet om lovligheden af beregningen af værdien af den afsatte produktion som basis for støtteloftet?
I.4.
Såfremt spørgsmål I.1., I.2. eller I.3. besvares benægtende: Skal Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen), navnlig del IX (»Frugt og grøntsager«, navnlig i forbindelse med »KN-kode ex 0709 […] Andre grøntsager, friske eller kølede […]«) og X (»Forarbejdede frugter og grøntsager«, i forbindelse med »KN-kode ex 0710 Grøntsager, […] frosne«) i bilag I til forordningen fortolkes således, at forarbejdede grøntsager, der fremkommer som summen af de processer, der finder sted efter høst, nemlig rensning, snitning, blanchering og nedfrysning, ikke skal klassificeres som produkter, der er omfattet af del IX i bilag I, men som produkter, der er omfattet af del X i bilag I?
I.5.
Såfremt spørgsmål I.4. besvares bekræftende: Skal begrebet »værdien af den afsatte produktion« i artikel 103d, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) som ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 361/2008 af 14. april 2008 om ændring af forordning (EF) nr. 1234/2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) fortolkes således, at denne værdi skal beregnes således, at det kun er værdien af produktionen, der skal beregnes, men med fradrag af den værdi, der vedrører forarbejdningen, idet værdien af den proces, der består i at forvandle de høstede, rensede, snittede og blancherede grøntsager til dybfrosne grøntsager, fratrækkes?
I.6.
Skal artikel 51, stk. 7, i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 af 7. juni 2011 om nærmere bestemmelser for anvendelsen af Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 for så vidt angår frugt og grøntsager og forarbejdede frugter og grøntsager fortolkes således, at en producentorganisation, der har indgivet et driftsprogram for årene 2010-2014, som blev godkendt før den 20. januar 2010, men for hvilket der på et senere tidspunkt (13.12.2013) skete en ændring af godkendelsen, for så vidt som programmet blev omlagt til en anden beregningsmåde for værdien af den afsatte produktion, med hensyn til betingelserne for beregningen af værdien af den afsatte produktion også efter denne ændring af driftsprogrammet (dvs. med hensyn til den støtte, der skal udbetales i 2014) stadig kan påberåbe sig den »lovgivning, der gjaldt i 2008«?
I.7.
Såfremt spørgsmål I.5. og I.6. besvares bekræftende: Er artikel 52, stk. 6, litra a), og artikel 21, stk. 1, litra i), i Kommissionens forordning (EF) nr. 1580/2007 af 21. december 2007 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 2200/96, (EF) nr. 2201/96 og (EF) nr. 1182/2007 vedrørende frugt og grøntsager ugyldige, for så vidt som der heri inddrages trin i bearbejdningen af høstede grøntsager, ved hvilke disse grøntsager forarbejdes til et »andet produkt som anført i bilag I til EF-traktaten«, medregnes ved beregningen af værdien af den afsatte produktion?
I.8.
Såfremt spørgsmål I.6. besvares benægtende (og uafhængigt af besvarelsen af de øvrige spørgsmål): Er artikel 50, stk. 3, litra d), i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 af 7. juni 2011 om nærmere bestemmelser for anvendelsen af Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 for så vidt angår frugt og grøntsager og forarbejdede frugter og grøntsager ugyldig?
II.1.
Skal artikel 103c i Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) som ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 361/2008 af 14. april 2008 om ændring af forordning (EF) nr. 1234/2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) fortolkes således, at det inden for rammerne af et »driftsprogram i frugt- og grøntsagssektoren« kun er tilladt at støtte produktionen af produkter, der kan klassificeres som produkter, der er omfattet af del IX i bilag I, men ikke at støtte investeringer i forarbejdningen af sådanne produkter?
II.2.
Såfremt spørgsmål II.1. besvares benægtende: Under hvilke betingelser og i hvilket omfang tillader artikel 103c i Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) som ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 361/2008 af 14. april 2008 om ændring af forordning (EF) nr. 1234/2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) en sådan støtte til investeringer i forarbejdningen?
II.3.
Er artikel 60, stk. 7, i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 af 7. juni 2011 om nærmere bestemmelser for anvendelsen af Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 for så vidt angår frugt og grøntsager og forarbejdede frugter og grøntsager ugyldig?
III.1.
Skal punkt 23 i bilag IX til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 af 7. juni 2011 om nærmere bestemmelser for anvendelsen af Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 for så vidt angår frugt og grøntsager og forarbejdede frugter og grøntsager fortolkes således, at udelukkelsen fra støtte alene følger af, at den fysiske placering på fremmed ejendom?
III.2.
Såfremt spørgsmål III.1. besvares bekræftende: Er punkt 23 i bilag IX til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 af 7. juni 2011 om nærmere bestemmelser for anvendelsen af Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 for så vidt angår frugt og grøntsager og forarbejdede frugter og grøntsager ugyldig?
III.3.
Såfremt spørgsmål III.1. besvares bekræftende og spørgsmål III.2. benægtende: Er ordningen i punkt 23 i bilag IX til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 en præcis eller entydig bestemmelse, for så vidt som den berettigede forventning hos en erhvervsdrivende, der [har modtaget] støtte til aktiviteter, der er blevet gennemført på fremmed grund, men hører til den pågældendes bedrift, ikke er beskyttet på trods af, at nationale myndigheder med kendskab til omstændighederne har givet tilsagn om eller bevilget støtten?
IV.
Indebærer den omstændighed, at Domstolen ikke begrænser virkningerne af en dom til fordel for den berørte part (som omhandlet i artikel 264, stk. 2, TEUF) for så vidt angår en dom, der medfører retlige ulemper for en berørt part som følge af en ny fortolkning af EU-retten eller af, at en EU-retsakt, der hidtil er blevet anset for gyldig, erklæres for ugyldig, at den berørte ikke har mulighed for ved den nationale ret i det konkrete tilfælde at påberåbe sig retssikkerhedsprincippet, når det er godtgjort, at den berørte var i god tro?
(1) EUT L 350, s. 1.
(2) EUT L 157, s. 1.