30.1.2017
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 30/16
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Amtsgericht Hannover (Tyskland) den 5. oktober 2016 — Ralf-Achim Vetter, Susanne Glang-Vetter, Anna Louisa Vetter og Carolin Marie Vetter mod Germanwings GmbH
(Sag C-521/16)
(2017/C 030/18)
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Amtsgericht Hannover
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Ralf-Achim Vetter, Susanne Glang-Vetter, Anna Louisa Vetter og Carolin Marie Vetter
Sagsøgt: Germanwings GmbH
Præjudicielle spørgsmål
1)
Skal artikel 5, stk. 3, i forordning (EF) nr. 261/2004 (1) fortolkes således, at undgåeligheden kun refererer til de usædvanlige omstændigheders indtræden, eller refererer den også til følgerne af de usædvanlige omstændigheder, nemlig aflysningen eller den lange forsinkelse?
2)
Såfremt Domstolen besvarer det første spørgsmål således, at undgåeligheden refererer til forsinkelsen: Når det fly, som befinder sig på den foregående flyvning, er berørt af de usædvanlige omstændigheder, skal det transporterende luftfartsselskab da allerede efter de usædvanlige omstændigheders indtræden på den foregående flyvning forsøge at skaffe et erstatningsfly, eller kan selskabet vente, til det står fast, at de usædvanlige omstændigheder vil føre til en væsentlig forsinkelse i den efterfølgende flyvning?
3)
Såfremt Domstolen besvarer det første spørgsmål således, at undgåeligheden refererer til forsinkelsen: Er det urimeligt at forlange booking af en subcharter, hvis omkostningerne hertil er tre gange så høje som omkostningerne til den egentlige flyvning?
(1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 261/2004 af 11.2.2004 om fælles bestemmelser om kompensation og bistand til luftfartspassagerer ved boardingafvisning og ved aflysning eller lange forsinkelser og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 295/91 (EØS-relevant tekst) — Erklæring fra Kommissionen (EUT L 46, s. 1).