23.1.2017
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 22/9
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunal Supremo (Spanien) den 28. oktober 2016 — Gasorba S.L., Josefa Rico Gil og Antonio Ferrándiz González mod Repsol Comercial de Productos Petrolíferos S.A.
(Sag C-547/16)
(2017/C 022/13)
Processprog: spansk
Den forelæggende ret
Tribunal Supremo
Parter i hovedsagen
Sagsøgere: Gasorba S.L., Josefa Rico Gil og Antonio Ferrándiz González
Sagsøgt: Repsol Comercial de Productos Petrolíferos S.A.
Præjudicielle spørgsmål
1)
Er Kommissionens beslutning [2006/446/EF (1) af 12. april 2006 om en procedure efter EF-traktatens artikel 81 (sag COMP/B-1-[38 348]-Repsol C. P.P) i medfør af artikel 16 (»Ensartet anvendelse af Fællesskabets konkurrenceret«) i Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 (2)] af 16. december 2002 om gennemførelse af konkurrencereglerne i traktatens artikel 81 og 82 til hinder for, at en national ret kan erklære de aftaler, der er omfattet af denne beslutning, ugyldige i betragtning af varigheden af vilkåret om eksklusiv forsyning, skønt de kan erklæres ugyldige af andre grunde, som f.eks. leverandørens krav om en minimumssalgspris til offentligheden i forhold til køberen (eller forhandleren)?
2)
I bekræftende fald kan de langvarige kontrakter, der påvirkes af beslutningen, i medfør af beslutningen om tilsagn, anses for at være en individuel undtagelse i henhold til artikel 101, stk. 3, TEUF?
(1) EUT 2006, L 176, s. 104.
(2) EFT 2003, L 1, s. 1.
Full & Egal Universal Law Academy