30.1.2017
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 30/20
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Centrale Raad van Beroep (Nederlandene) den 31. oktober 2016 — Klein Schiphorst mod Raad van bestuur van het Uitvoeringsinstituut werknemersverzekeringen
(Sag C-551/16)
(2017/C 030/24)
Processprog: nederlandsk
Den forelæggende ret
Centrale Raad van Beroep
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Klein Schiphorst
Sagsøgt: Raad van bestuur van het Uitvoeringsinstituut werknemersverzekeringen
Præjudicielle spørgsmål
1)
Kan den beføjelse, der er tillagt i artikel 64, stk. 1, litra c), i forordning nr. 883/2004 (1), henset til denne forordnings artikel 63 og 7, formålet med og indholdet af forordningen og personers og arbejdstagers frie bevægelighed forstås således, at en ansøgning om forlængelse af perioden for eksport af en ydelse ved arbejdsløshed i princippet afslås, med mindre forlængelsen af eksportperioden efter Uwv opfattelse på grundlag af sagens konkrete omstændigheder, herunder eksempelvis at der foreligger en konkret og beviselig udsigt til arbejde, ikke med rimelighed kan nægtes?
I benægtende fald:
2)
Hvorledes skal medlemsstaterne da forstå den beføjelse, der er tillagt i artikel 64, stk. 1, litra c), i forordning nr. 883/2004?
(1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29.4.2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger (EUT 2004, L 166, s. 1).