30.1.2017
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 30/28
Appel iværksat den 24. november 2016 af National Iranian Tanker Company til prøvelse af dom afsagt af Retten (Syvende Afdeling) den 14. september 2016 i sag T-207/15, National Iranian Tanker Company mod Rådet for Den Europæiske Union
(Sag C-600/16 P)
(2017/C 030/33)
Processprog: engelsk
Parter
Appellant: National Iranian Tanker Company (ved T. De la Mare QC, M. Lester QC, barrister J. Pobjoy samt solicitors S. Ashley og C. Murphy)
Den anden part i appelsagen: Rådet for Den Europæiske Union
Appellanten har nedlagt følgende påstande
—
Rettens dom af 14. september 2016 i National Iranian Tanker Company mod Rådet for Den Europæiske Union (sag T-207/15) ophæves.
—
Der træffes afgørelse i sagen, herunder navnlig:
—
Rådets afgørelse (FUSP) 2015/236 af 12. februar 2015 (1) og Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2015/230 af 12. februar 2015 (2) annulleres, for så vidt som de vedrører appellanten.
—
Subsidiært fastslås det, at (a) Artikel 20, stk. 1, litra c), i Rådets afgørelse 2010/413/FUSP af 26. juli 2010 (3) (som ændret) og (b) artikel 23, stk. 2, litra d), i Rådets forordning (EU) nr. 267/2012 af 23. marts 2012 (4) (som ændret) er uanvendelige på grund af ulovlighed, i det omfang de finder anvendelse over for appellanten.
—
Indstævnte tilpligtes at betale sagens omkostninger i nærværende sag og omkostningerne afholdt i første instans.
Anbringender og væsentligste argumenter
Appellanten har til støtte for appellen fremsat fire anbringender.
1.
Med det første anbringende gøres det gældende, at Retten begik en fejl ved at fastslå, at Rådets afgørelse (FUSP) 2015/236 af 12. februar 2015 og Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2015/230 af 12. februar 2015 ikke tilsidesatte princippet om res judicata, retssikkerhedsprincippet, princippet om beskyttelse af den berettigede forventning og princippet om retskraft eller retten til effektive retsmidler i henhold til EU-chartrets artikel 47.
2.
Med det andet anbringende gøres det gældende, at Retten begik en fejl ved at fastslå, at kriteriet for udpegelse var opfyldt vedrørende appellanten.
3.
Med det tredje anbringende gøres det gældende, at Retten begik en fejl ved at fastslå, at indgrebet i appellantens grundlæggende rettigheder var forholdsmæssigt.
4.
Med det fjerde anbringende gøres det gældende, at Retten begik en fejl ved at forkaste appellantens subsidiære argument om, at en vid fortolkning af udpegelseskriteriet ville gøre det uforholdsmæssigt.
(1) Rådets afgørelse (FUSP) 2015/236 af 12.2.2015 om ændring af afgørelse 2010/413/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Iran (EUT L 39, s. 18).
(2) Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2015/230 af 12.2.2015 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 267/2012 om restriktive foranstaltninger over for Iran (EUT L 39, s. 3).
(3) 2010/413/FUSP: Rådets afgørelse af 26.7.2010 om restriktive foranstaltninger over for Iran og om ophævelse af fælles holdning 2007/140/FUSP (EUT L 195, s. 39).
(4) Rådets forordning (EU) nr. 267/2012 af 23.3.2012 om restriktive foranstaltninger over for Iran og om ophævelse af forordning (EU) nr. 961/2010 (EUT L 88, s. 1).