13.3.2017
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 78/11
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af High Court of Justice (England & Wales), Queen’s Bench Division (Administrative Court) (Det Forenede Kongerige) den 12. december 2016 — American Express Co. mod The Lords Commissioners of Her Majesty’s Treasury
(Sag C-643/16)
(2017/C 078/15)
Processprog: engelsk
Den forelæggende ret
High Court of Justice (England & Wales), Queen’s Bench Division (Administrative Court)
Parter i hovedsagen
Sagsøger: American Express Co.
Sagsøgt: The Lords Commissioners of Her Majesty’s Treasury
Præjudicielle spørgsmål
1)
Bliver et betalingssystem, som adgangsforpligtelsen i artikel 35, stk. 1, i direktiv (EU) 2015/2366 (1) (herefter »PSD2«) ellers ikke ville finde anvendelse på, i henhold til PSD2’s artikel 35, stk. 2, litra b), omfattet af denne forpligtelse i) ved at indgå co-brandingordninger med co-brandingpartnere, der ikke selv udbyder betalingstjenester i det pågældende system i relation til det co-brandede produktudbud, og/eller ii) ved at anvende en agent til at handle på sine vegne ved udbud af betalingstjenester?
2)
Hvis svaret på det første spørgsmål er »ja«, er PSD2’s artikel 35, stk. 1, da ugyldig, for så vidt som den bestemmer, at betalingssystemer med sådanne ordninger skal være omfattet af adgangsforpligtelsen, på grund af:
a)
en manglende begrundelse i overensstemmelse med artikel 296 TEUF
b)
åbenbart urigtigt skøn og/eller
c)
tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet?
(1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/2366 af 25.11.2015 om betalingstjenester i det indre marked, om ændring af direktiv 2002/65/EF, 2009/110/EF og 2013/36/EU og forordning (EU) nr. 1093/2010 og om ophævelse af direktiv 2007/64/EF (EUT L 337, s. 35).