6.3.2017
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 70/11
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunal administratif de Lille (Frankrig) den 15. december 2016 — Adil Hassan mod Préfet du Pas-de-Calais
(Sag C-647/16)
(2017/C 070/17)
Processprog: fransk
Den forelæggende ret
Tribunal administratif de Lille
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Adil Hassan
Sagsøgt: Préfet du Pas-de-Calais
Præjudicielt spørgsmål
Er artikel 26 i Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 604/2013 (1) af 26. juni 2013 til hinder for, at de kompetente myndigheder i den medlemsstat, der over for en anden medlemsstat, som den anser for ansvarlig i henhold til de i denne forordning fastsatte kriterier, har fremsat en anmodning om overtagelse eller tilbagetagelse af en tredjelandsstatsborger eller en statsløs, der har indgivet en ansøgning om international beskyttelse, som der endnu ikke er truffet endelig afgørelse om, eller en anden person som omhandlet i denne forordnings artikel 18, stk. 1, litra c) eller d), træffer afgørelse om overførsel og giver den pågældende meddelelse herom, før den anmodede stat har accepteret anmodningen om overtagelse eller tilbagetagelse?
(1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 604/2013 af 26.6.2013 om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om international beskyttelse, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger eller en statsløs i en af medlemsstaterne (EUT L 180, s. 31).