3.4.2017
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 104/27
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Oberster Gerichtshof (Østrig) den 19. december 2016 — Peter Valach m.fl. mod Waldviertler Sparkasse Bank AG m.fl.
(Sag C-649/16)
(2017/C 104/40)
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Oberster Gerichtshof
Parter i hovedsagen
Sagsøgere: Peter Valach, Alena Valachová, Europa SC ZV II a.s., Europa SC LV a.s., VAV Parking a.s., Europa SC BB a.s. og Byty A s.r.o.
Sagsøgte: Waldviertler Sparkasse Bank AG, Československá obchodná banka a.s. og Stadt Banská Bystrica
Præjudicielt spørgsmål
Skal artikel 1, stk. 2, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1215/2012 (1) af 12. december 2012 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område fortolkes således, at et søgsmål støttet på erstatningsansvar uden for kontraktforhold mod medlemmer af et kreditorudvalg på grund af deres ulovlige adfærd i en afstemning om en saneringsplan i en konkurssag, som er anlagt af indehavere af andele i skyldneren — som første og anden sagsøger — og af projektselskaber, som har forretningsrelationer med skyldneren — som tredje til syvende sagsøger — vedrører konkurs som omhandlet i artikel 1, stk. 2, litra b), i forordning nr. 1215/2012 og derfor er udelukket fra denne forordnings materielle anvendelsesområde?
(1) EUT L 351, s. 1.