DOMSTOLENS KENDELSE (Tredje Afdeling)
26. oktober 2017 ( *1 )
»Præjudiciel forelæggelse – artikel 99 i Domstolens procesreglement – direktiv 2005/29/EF – urimelig handelspraksis – national lovgivning, der forbyder reklame for kirurgiske kosmetiske indgreb eller ikke-kirurgiske kosmetiske indgreb«
I sag C-356/16,
angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 267 TEUF, indgivet af Nederlandstalige rechtbank van eerste aanleg te Brussel, strafzaken (den nederlandsksprogede ret i første instans i Bruxelles, afdelingen for straffesager, Belgien) ved afgørelse af 26. maj 2016, indgået til Domstolen den 27. juni 2016, i straffesagen mod
Wamo BVBA,
Luc Cecile Jozef Van Mol,
har
DOMSTOLEN (Tredje Afdeling),
sammensat af afdelingsformanden, L. Bay Larsen (refererende dommer), og dommerne J. Malenovský, M. Safjan, D. Šváby og M. Vilaras
generaladvokat: Y. Bot,
justitssekretær: A. Calot Escobar,
idet Domstolen efter at have hørt generaladvokaten har besluttet at træffe afgørelse ved begrundet kendelse i overensstemmelse med artikel 99 i Domstolens procesreglement,
afsagt følgende
Kendelse
1
Anmodningen om præjudiciel afgørelse vedrører fortolkningen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF af 11. maj 2005 om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked og om ændring af Rådets direktiv 84/450/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF, 98/27/EF og 2002/65/EF og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2006/2004 (»direktivet om urimelig handelspraksis«) (EUT 2005, L 149, s. 22).
2
Denne anmodning er blevet fremsat i forbindelse med en strafferetssag mod Wamo BVBA og Luc Cecile Jozef Van Mol, der retsforfølges for overtrædelse af den nationale lovgivning om forbud mod, at fysiske eller juridiske personer reklamerer for kirurgiske kosmetiske indgreb eller ikke-kirurgiske kosmetiske indgreb.
Retsforskrifter
EU-retten
3
Følgende fremgår af niende betragtning til direktiv 2005/29:
»Dette direktiv berører ikke sager indklaget af dem, som har lidt skade på grund af urimelig handelspraksis. Det berører heller ikke fællesskabsbestemmelser eller nationale bestemmelser om […] sundheds- og sikkerhedsmæssige aspekter […]. Medlemsstaterne vil således kunne opretholde eller indføre restriktioner og forbud vedrørende handelspraksis, der er begrundet i hensynet til forbrugernes sundhed og sikkerhed på deres område, uanset hvor den erhvervsdrivende end er etableret, f.eks. i forbindelse med alkohol, tobak eller lægemidler. […]«
4
Direktivets artikel 2 med overskriften »Definitioner« bestemmer:
»I dette direktiv forstås ved:
[…]
c)
»produkt«: en vare eller tjenesteydelse, herunder fast ejendom, rettigheder og pligter
d)
»virksomheders handelspraksis over for forbrugerne« (i det følgende også benævnt »handelspraksis«): en handling, udeladelse, adfærd eller fremstilling, kommerciel kommunikation, herunder reklame og markedsføring, foretaget af en erhvervsdrivende med direkte relation til promovering, salg eller udbud af et produkt til forbrugerne
[…]«
5
Følgende fremgår af direktivets artikel 3:
»1. Dette direktiv gælder for virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne, som fastlagt i artikel 5, før, under og efter en handelstransaktion i forbindelse med et produkt.
[…]
3. Dette direktiv berører ikke fællesskabsbestemmelser eller nationale bestemmelser vedrørende produkters sundheds- og sikkerhedsmæssige aspekter.
[…]
8. Dette direktiv berører ikke nogen etableringsbetingelser eller godkendelsesordninger eller fagetiske adfærdskodekser eller andre specifikke bestemmelser for lovregulerede erhverv, der skal opretholde høje standarder for virksomhedernes integritet, og som medlemsstaterne i overensstemmelse med fællesskabslovgivningen kan pålægge virksomheder.
[…]«
Belgisk ret
6
Ifølge artikel 2, nr. 6, i Wet tot regeling van de vereiste kwalificaties om ingrepen van niet-heelkundige esthetische geneeskunde en esthetische heelkunde uit te voeren en tot regeling van de reclame en informatie betreffende die ingrepen (lov om de kvalifikationer, der kræves for at udføre ikke-kirurgiske kosmetiske indgreb og kirurgiske kosmetiske indgreb, og om reklame og oplysning vedrørende disse indgreb) af 23. maj 2013, (Belgisch Staatsblad, 2.7.2013, s. 41511), som ændret ved Wet houdende diverse bepalingen inzake gezondheid (lov om forskellige bestemmelser på sundhedsområdet) af 10. april 2014 (Belgisch Staatsblad, 30.4.2014, s. 35442), forstås ved »reklame« enhver form for kommunikation eller handling over for offentligheden, der direkte eller indirekte har til formål at fremme levering af de i denne lovs artikel 3 omhandlede handlinger, uanset det anvendte sted, medie eller de anvendte teknikker, herunder reality-fjernsynsudsendelser.
7
Artikel 20/1 i lov af 23. maj 2013, sammenholdt med samme lovs artikel 3, præciserer, at det er forbudt for alle fysiske og juridiske personer at reklamere for kirurgiske kosmetiske indgreb og ikke-kirurgiske kosmetiske indgreb.
8
Artikel 22/1 i denne lov bestemmer, at gerningsmanden ved en overtrædelse omfattet af artikel 20/1 straffes med fængsel i otte dage til seks måneder og en bøde på 250-5 000 EUR eller kun en af disse straffe, og det præciseres, at retten ligeledes kan påbyde, at dommen offentliggøres i tre aviser.
Tvisten i hovedsagen og det præjudicielle spørgsmål
9
Det fremgår af forelæggelsesafgørelsen, at der i forlængelse af en anmeldelse fra Federale Overheidsdienst Volksgezondheid, Veiligheid van de Voedselketen en Leefmilieu (forbundministeriet for offentlig sundhed, sikkerhed i fødevarekæden og miljø) til Procureur des Konings (anklagemyndigheden, Belgien) blev indledt en strafferetlig forfølgning af Wamo, et selskab, der driver tøjbutikker under handelsnavnet ZEB, og mod Luc Van Mol, som er direktør for Mosa, der er forvaltningsselskab for Wamo, med den begrundelse, at de mellem den 8. og den 13. juni 2015 reklamerede for kosmetisk kirurgi, hvilket er i strid med belgisk ret.
10
I straffesagens akter findes en reklamefolder, hvori der gøres reklame for en konkurrence om kosmetisk kirurgi, som ZEB angiveligt har udsendt til sine kunder, samt en kopi af Wamos hjemmeside, hvor der findes en tilsvarende reklameannonce.
11
Wamo og Luc Van Mol har ved den forelæggende ret navnlig gjort gældende, at bestemmelserne i belgisk ret om forbud mod at udbrede reklame for kirurgiske kosmetiske indgreb og ikke-kirurgiske kosmetiske indgreb er i strid med direktiv 2005/29.
12
I denne forbindelse har Nederlandstalige rechtbank van eerste aanleg te Brussel, strafzaken (den nederlandsksprogede ret i første instans i Bruxelles, afdelingen for straffesager, Belgien), besluttet at udsætte sagen og forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:
»Skal direktiv [2005/29] fortolkes således, at det er til hinder for en national lov, der forbyder enhver fysisk eller juridisk person at udbrede reklame for kirurgiske kosmetiske indgreb og ikke-kirurgiske kosmetiske indgreb, således som det er bestemt i artikel 20/1 i lov af 23. maj 2013?«
Om det præjudicielle spørgsmål
13
Ifølge artikel 99 i Domstolens procesreglement kan Domstolen, såfremt besvarelsen af et præjudicielt spørgsmål klart kan udledes af retspraksis, til enhver tid på forslag fra den refererende dommer og efter at have hørt generaladvokaten beslutte at træffe afgørelse ved begrundet kendelse.
14
Der er grundlag for at anvende denne bestemmelse i den foreliggende sag.
15
Med det præjudicielle spørgsmål ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om direktiv 2005/29 skal fortolkes således, at det er til hinder for en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, der beskytter folkesundheden samt værdigheden og integriteten for så vidt angår erhvervet som kirurg eller læge beskæftiget med kosmetiske indgreb ved at forbyde alle fysiske og juridiske personer at udbrede reklame for kirurgiske kosmetiske indgreb og ikke-kirurgiske kosmetiske indgreb.
16
En besvarelse af det stillede spørgsmål kræver, at det indledningsvis afgøres, om reklame, der er omfattet af forbuddet i hovedsagen, udgør handelspraksis i henhold til artikel 2, litra d), i direktiv 2005/29 og dermed er omfattet af nævnte direktivs forskrifter (jf. analogt hermed dom af 4.5.2017, Vanderborght, C-339/15, EU:C:2017:335, præmis 22 og den deri nævnte retspraksis).
17
Det skal i denne forbindelse bemærkes, at nævnte direktivs artikel 2, litra d), med en meget bred formulering definerer begrebet »handelspraksis« som »en handling, udeladelse, adfærd eller fremstilling, kommerciel kommunikation, herunder reklame og markedsføring, foretaget af en erhvervsdrivende med direkte relation til promovering, salg eller udbud af et produkt til forbrugerne« (dom af 9.11.2010, Mediaprint Zeitungs- und Zeitschriftenverlag, C-540/08, EU:C:2010:660, præmis 17, og af 4.5.2017, Vanderborght, C-339/15, EU:C:2017:335, præmis 23).
18
Endvidere omfatter begrebet »produkt« i henhold til artikel 2, litra c), i forbindelse med direktivet enhver vare eller tjenesteydelse.
19
Det følger heraf, at reklame for kirurgiske kosmetiske indgreb som den i hovedsagen omhandlede, uanset om det drejer sig om omdeling af reklamefoldere eller udbredelse via internettet, udgør en handelspraksis i henhold til direktiv 2005/29.
20
Direktivet berører i henhold til artikel 3, stk. 3, ikke EU-bestemmelser eller nationale bestemmelser vedrørende produkters sundheds- og sikkerhedsmæssige aspekter.
21
Endvidere skal det bemærkes, at direktivet i henhold til artikel 3, stk. 8, heri ikke berører nogen fagetiske adfærdskodekser eller andre specifikke bestemmelser for lovregulerede erhverv, der skal opretholde høje standarder for virksomhedernes integritet, og som medlemsstaterne i overensstemmelse med EU-lovgivningen kan pålægge virksomheder.
22
Det følger således af disse bestemmelser, at direktiv 2005/29 hverken rejser tvivl om de nationale regler om produkters sundheds- og sikkerhedsmæssige aspekter eller om de specifikke bestemmelser for lovregulerede erhverv (dom af 4.5.2017, Vanderborght, C-339/15, EU:C:2017:335, præmis 28).
23
Det fremgår imidlertid af forelæggelsesafgørelsen, at den i hovedsagen omhandlede nationale lovgivning, dvs. artikel 20/1 i lov af 23. maj 2013, beskytter folkesundheden samt værdigheden og integriteten for så vidt angår erhvervet som kirurg eller læge beskæftiget med kosmetiske indgreb, således at den er omfattet af artikel 3, stk. 3 og 8, i direktiv 2005/29 (jf. analogt hermed dom af 4.5.2017, Vanderborght, C-339/15, EU:C:2017:335, præmis 29).
24
Henset til det ovenstående bør det præjudicielle spørgsmål besvares med, at direktiv 2005/29 skal fortolkes således, at det ikke er til hinder for en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, der beskytter folkesundheden samt værdigheden og integriteten for så vidt angår erhvervet som kirurg eller læge beskæftiget med kosmetiske indgreb ved at forbyde alle fysiske og juridiske personer at udbrede reklame for kirurgiske kosmetiske indgreb og ikke-kirurgiske kosmetiske indgreb.
Sagsomkostninger
25
Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgør et led i den sag, der verserer for den forelæggende ret, tilkommer det denne at træffe afgørelse om sagens omkostninger.
På grundlag af det ovenstående kender Domstolen (Tredje Afdeling) for ret:
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF af 11. maj 2005 om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked og om ændring af Rådets direktiv 84/450/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF, 98/27/EF og 2002/65/EF og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2006/2004 (direktivet om urimelig handelspraksis) skal fortolkes således, at det ikke er til hinder for en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, der beskytter folkesundheden samt værdigheden og integriteten for så vidt angår erhvervet som kirurg eller læge beskæftiget med kosmetiske indgreb ved at forbyde alle fysiske og juridiske personer at udbrede reklame for kirurgiske kosmetiske indgreb og ikke-kirurgiske kosmetiske indgreb.
Underskrifter
( *1 ) – Processprog: nederlandsk..