12.9.2016
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 335/53
Sag anlagt den 14. juni 2016 — ZZ m.fl. mod Kommissionen
(Sag F-29/16)
(2016/C 335/69)
Processprog: italiensk
Parter
Sagsøgere: ZZ m.fl. (ved advokat C. Cortese)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen
Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten
Annullation af den afgørelse om pensionsindeholdelse, der blev vedtaget af Kommissionen i henhold til vedtægtens artikel 85, på 22 368,13 EUR, som skal indeholdes i sagsøgerens efterladtepension samt i børnepensionen til sagsøgerens tre børn.
Sagsøgernes påstande
—
Annullation af afgørelsen truffet af Kontoret for Forvaltning og Fastsættelse af Individuelle Rettigheder (PMO.4) den 17. august 2015 om tilbagesøgning af fejlagtigt udbetalte beløb i efterladtepension og børnepension, hvad angår ZZ’s og dennes to mindreårige døtres rettigheder, og, om fornødent, af den udtrykkelige afgørelse om afslag på klagen.
—
Annullation af afgørelsen truffet af Kontoret for Forvaltning og Fastsættelse af Individuelle Rettigheder (PMO.4) den 17. august 2015 om tilbagesøgning af fejlagtigt udbetalte beløb i efterladtepension og børnepension, hvad angår ZZ’s rettigheder, og, om fornødent, af den stiltiende afgørelse om afslag på klagen.
—
Kommissionen tilpligtes at erstatte det økonomiske og ikke-økonomiske tab, som sagsøgerne har lidt som følge af tilsidesættelsen af deres ret til god forvaltningsskik samt af administrationens omsorgspligt over for dem, idet erstatningen opgøres til henholdsvis:
—
forskellen mellem ZZ’s aflønning som midlertidigt ansat i EFSA i lønklasse AD9, og den aflønning, som han ville oppebære som tjenestemand i Kommissionen i lønklasse AD 12, i en periode på et år.
—
størrelsen af den tilbagesøgning, der kræves af sagsøgerne i den anfægtede afgørelse, med tillæg af forskellen mellem størrelsen af de pensioner, der fastsættes i ændringsudtalelse nr. 2, og den størrelse, der fastsættes i ændringsudtalelse nr. 3, fra ikrafttrædelsen af udtalelse nr. 3 og indtil det tidspunkt, hvor familien er i stand til at flytte tilbage til det tidligere bopælssted, idet denne frist efter ret og billighed kan fastsættes til et år at regne fra denne sags afslutning.
—
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Full & Egal Universal Law Academy