12.9.2016
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 335/54
Sag anlagt den 29. juli 2016 — ZZ mod EIB
(Sag F-37/16)
(2016/C 335/71)
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: ZZ (ved advokat B. Maréchal)
Sagsøgt: Den Europæiske Investeringsbank (EIB)
Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten
Annullation af den afgørelse, der blev truffet i forbindelse med Dignity at work- undersøgelsesproceduren vedrørende beskyldninger om seksuel chikane, om afvisning af sagsøgerens klage og om afslag på at yde erstatning for det lidte ikke-økonomiske tab og de lægeudgifter, som sagsøgeren har afholdt.
Sagsøgerens påstande
—
Annullation af afgørelsen af 16. oktober 2015, der blev truffet i forbindelse med den Dignity at work-undersøgelsesprocedure, som sagsøgeren iværksatte den 20. maj 2015 mod hendes overordnede, som undersøgt af undersøgelsesudvalget, og annullation af undersøgelsesudvalgets rapport af 14. september 2015 vedrørende den Dignity at work-ansøgning, som sagsøgeren havde indgivet, hvori hendes klage blev afvist og hvori blev medtaget utilstrækkelige henstillinger, herunder en sanering af rapporten.
—
Erstatning for lægeudgifter som følge af den skade, sagsøgeren har lidt, opgjort til i) 977 EUR indtil d.d. (inklusiv moms) og ii) et foreløbigt beløb på 5 850 EUR for fremtidige lægeudgifter.
—
Erstatning for det af sagsøgeren lidte ikke-økonomiske tab, opgjort til 20 000 EUR.
—
EIB tilpligtes at betale sagens omkostninger.