21.8.2017
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 277/37
Rettens dom af 29. juni 2017 — Det Forenede Kongerige mod Kommissionen
(Sag T-27/16) (1)
((EGFL og ELFUL - udgifter, der er udelukket fra finansiering - frugt og grøntsager - retlig fejl - artikel 3, stk. 1 og 3, i forordning (EF) nr. 1433/2003 - artikel 52, stk. 1 og 2, i forordning (EF) nr. 1580/2007 - legalitetsprincippet - retssikkerhed - ligebehandling - princippet om forbud mod forskelsbehandling - begrundelsespligt))
(2017/C 277/55)
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (ved J. Kraehling og G. Brown, som befuldmægtigede, bistået af barristers S. Lee og M. Gray)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved A. Sauka og K. Skelly, som befuldmægtigede)
Sagens genstand
Påstand støttet på artikel 263 TEUF om delvis annullation af Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/2098 af 13. november 2015, om udelukkelse fra EU-finansiering af visse udgifter, som medlemsstaterne har afholdt inden for rammerne af Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) (EUT 2015, L 303, s. 35), hvorved Kommissionen bl.a. på regnskabsårene 2008-2012 anvendte en finansiel korrektion på 1 849 194,86 EUR efter udelukkelsen af visse udgifter vedrørende driftsprogrammerne for organisationerne for producenterne af frugt og grøntsager i Det Forenede Kongerige for 2008 og 2009 som følge af svagheder ved disse programmers nøglekontroller.
Konklusion
1)
Europa-Kommissionen frifindes.
2)
Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland betaler sagsomkostningerne.
(1) EUT C 111 af 29.3.2016.