6.11.2017
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 374/31
Rettens dom af 21. september 2017 — Eurofast mod Kommissionen
(Sag T-87/16) (1)
((Finansiel støtte - det syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration - ASSET-aftalen - afgørelse om inddrivelse ved modregning af visse beløb betalt efter en finansiel revision - annullationssøgsmål - berettiget forventning - voldgiftsbestemmelse - frist for meddelelse af revisionsrapporten - kontradiktionsprincippet - omkostningers støtteberettigelse - ansvar i kontraktforhold))
(2017/C 374/47)
Processprog: fransk
Parter
Sagsøger: Eurofast SARL (Paris, Frankrig) (ved advokat S. Pappas)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved J. Estrada de Solà, S. Delaude og S. Lejeune, som befuldmægtigede)
Sagens genstand
Dels en påstand støttet på artikel 263 TEUF om annullation af Kommissionens afgørelse af 17. december 2015 om at foretage inddrivelse ved modregning i henhold til konklusionerne af en finansiel revision af visse beløb udbetalt til sagsøgeren i henhold til tilskudsaftale nr. 211625 til gennemførelse af Asset-projektet, som blev indgået inden for rammerne af det syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration, dels en påstand støttet på artikel 272 TEUF om, at det fastslås, at der ikke foreligger en sådan fordring, at de omkostninger, der blev afholdt i henhold til tilskudsaftale nr. 211625 til gennemførelse af Asset-projektet, er støtteberettigede, og at Kommissionen bekræfter, at den tildelte finansiering er lovlig, at det pålægges Kommissionen at betale et beløb til gennemførelse af tilskudsaftale nr. 607049 til gennemførelse af Eksistenz-projektet, og at denne sidstnævnte tilpligtes at betale en kontraktlig erstatning,
Konklusion
1)
Europa-Kommissionen frifindes.
2)
Eurofast SARL betaler Europa-Kommissionen et beløb på 78 380,28 EUR, der svarer til tilbagebetaling af de finansielle tilskud, som sagsøgeren har modtaget i henhold til tilskudsaftale nr. 211625 til gennemførelse af projektet »Aeronautic Study on Seamless Transport« forhøjet med morarenter på 3,55 % regnet fra 13. januar 2015, med fradrag af det godtgjorte beløb, dvs. 69 923,68 EUR den 17. december 2015.
3)
Eurofast bærer sine egne omkostninger og betaler Kommissionens omkostninger, herunder omkostningerne i forbindelse med sagen om foreløbige forholdsregler.
(1) EUT C 136 af 18.4.2016.